Aktuelt fra Center for Børneliv

Mentalisering er blevet et buzzword - men hvad dækker begrebet over og hvordan kan det komme børnene til gavn? Det har cand.psyk. Michael Adam Cho Guul et bud på.

 Den 14. november holdt Michael Adam Cho Guul oplæg om mentalisering under Sempers temadag i DGI-byen, København. Ifølge forskningen er mentalisering en metode, der har positiv effekt på relationsdannelsen mellem forældre og børn - og mentalisering kan trænes! Også selvom den enkelte forælder ikke selv er vokset op med gode tilknytningsmønstre til egne forældre. Mentalisering kan således være en metode, der kan medvirke til at bryde den sociale arv i relationsdannelse mellem forældre og børn. 

 

En god mentaliseringsevne er ifølge Michael Adam den vigtigste forudsætning for at kunne vise omsorg og den bedste forebyggelse af psykisk lidelse hos børn.

 

Hvad er mentalisering?

Ifølge Michael Adam er mentalisering et slags udvidet empati-begreb og en psykologisk metode. Mentaliseringstræning går ud på at træne et menneskes forståelse for egen og andres mentale tilstande. Michael Adam ser, at hans klienter ofte enten er for meget "i sig selv" (lav empati) eller for meget "i den anden" (usikker identitet, pleaser, evt. borderline). Ifølge den neurologiske forskning er den frontale del af hjernen, hvor spejlneuronerne (empatien) sidder, relativt uplastisk allerede ret tidligt i tilværelsen. Med andre ord "stivner" vores personlighed, når vi er i tyverne. Samtidig spiller vores gener også en rolle for hvor empatiske vi er fra naturens hånd.

Mentalisering kan trænes - til gavn for børn 

Gennem psykologisk træning kan mennesket dog lære at opføre sig på måder, der måske nok kan føles som et "skuespil", men som virker i relationer til andre - også til børnene. Med andre ord: vi kan tillære redskaber der gør, at vi bliver bedre til at aflæse andre og reagere mere empatisk på deres reaktioner - også selvom vi skulle være genetisk og miljømæssigt udfordret. Det er ikke kun forældrene og børn, der har gavn af at træne mentalisering. Også fagprofessionelle bør arbejde med at blive helt bevidste om deres egen indstilling. Afstandstagen eller afsky kan nemlig sætte sig igennem i den neurokemiske relation mellem to mennesker og kan således forhindre læring.

Markeret spejling - og andre redskaber til brug i praksis

Hvis forældrene er gode til at mentalisere - dvs. forstå og reagere hensigtsmæssigt på egne og andres følelsesmæssige situationer - så bliver børnene det også. En god mentaliseringsevne er ifølge Michael Adam den vigtigste forudsætning for at kunne vise omsorg og den bedste forebyggelse af psykisk lidelse hos børn. Derfor giver det mening at støtte forældres mentaliseringsevne. Et redskab er markeret spejling, hvor forældrene formår på en hensigtsmæssig måde at spejle barnets udtryk og humør med deres ansigtsmimik. Michael Adam har desuden sammen med en kollega udarbejdet dét, han kalder interventionstrappen. Pointen er her, at det er vigtigt at tage visse trin eller skridt før andre. Eksempelvis er det helt afgørende, at fagprofesionelle skaber sikkerhed og tryghed i relationen, før de udforsker forældrenes historie, erfaringer og følelser. Det har været til debat, om det var hensigtsmæssigt at kvindelige fagprofessionelle varetager kontakt med fædre - eksempelvis i fædregrupper eller undervisning til fædre. Ifølge Michael Adam spiller det ingen rolle for forældrene, om den fagprofessionelle er mand eller kvinde, hvis blot fagpersonen er dygtig til at mentalisere i relationerne.

Hvis du ønsker mere viden, så kan du orientere dig via nedenstående links.  

 

Nyttige links

  • Se i dette videoklip hvordan markeret spejling kan praktiseres mellem mor og barn
  • Læs i denne danske artikel fra Psyke & Logos, 2010 om patologisk spejling

 

OM CENTER FOR BØRNELIV

KONTAKT

Børns Vilkår

Trekronergade 26
2500 Valby

Tilmeld dig vores nyhedsbrev