Søndag, 01 Marts 2020

Hvad betyder det for børn og bedsteforældres trivsel at have en tæt relation? Hvordan ændrer børns forhold til deres bedsteforældre sig gennem livet? Hvad ved vi om stedbedsteforældres betydning for børn? Og hvad afgør, hvor meget stedbedsteforældre involverer sig? Denne artikel stiller skarpt på relationen mellem bedsteforældre og børnebørn.

Unsplash Unsplash

DETTE NYHEDSBREV ER STØTTET AF VELFÆRDS- OG FORSKNINGSFONDEN FOR PÆDAGOGER

Børn og ældre kan styrke hinandens trivsel
En god relation til bedsteforældre kan have stor værdi for børn i en række forskellige situationer: for det første kan bedsteforældre være ekstra vigtige omsorgspersoner for børn i familier med enlige forsørgere. For det andet kan det være bedre for børn, der har behov for at komme i pleje, at bo hos bedsteforældre end at blive placeret i en plejefamilie (1). Og for det tredje kan bedsteforældre styrke børns relationsdannelse til deres forældre: eksempelvis kan farmødre spille en vigtig støttende rolle for om unge fædre kommer til at involvere sig i deres lille barn efter et brud med barnets mor (2).

Også de unge trives med at have nære bånd til deres bedsteforældre. Nogle bedsteforældre bliver den unges hovedfortrolige under forældrenes skilsmisse. Her ser forskere, at unge, der har hentet støtte hos deres bedsteforældre i denne situation, udviser færre følelsesmæssige symptomer og bedre social trivsel (1). Også den ældre generation nyder ofte godt af samværet med børnebørnene: det holder dem i gang, forlænger levetiden og forskerne overvejer, om relationen kan være med til at forebygge demens (1,3). Blandt andet derfor er det relevant at se nærmere på relationen mellem bedsteforældre og børnebørn.

Småbørn, førskolebørn og unges forhold til bedsteforældre
Mødre, der aldrig har været gift samt yngre forældre, hører blandt dem, der involverer bedsteforældrene mest i børneomsorgen (4). Ifølge undersøgelser på området involverer bedsteforældre sig mest i børnebørns liv i den periode, hvor det yngste barnebarn er 3-5 år. De passer altså sjældnere børnebørn, når der er helt små børn i familien – måske fordi mor eller far i forvejen går hjemme med den mindste. Kontakten mellem børn og bedsteforældre bliver også mere sporadisk, når barnet er over 5 år (4). Jo flere børnebørn en bedsteforælder har – jo mindre tid bruger han eller hun på det enkelte barn (5).

”Det lader til, at børnebørn knytter sig mere til mors forældre end til fars”
 

Danske bedsteforældre i tal

Ca. 19% af den danske befolkning er bedsteforældre til børn under 18 år
• Den gennemsnitlige bedsteforælder er 70 år og har to børnebørn
• 9 ud af 10 hjemmeboende børn har stadig én bedsteforælder
• Kun hvert tredje barnebarn har alle fire bedsteforældre endnu
• Flest børnebørn har stadig deres bedstemor
• Indvandrere og efterkommere er den største børnegruppe uden bedsteforældre
• Børn i København og Nordsjælland har længst vej til deres bedsteforældre
• Mange børn i de danske udkantsområder bor tæt på deres bedsteforældre
• I Vestjylland bor familierne oftest tættest på fars familie
• Øst for Storebælt bor familierne ofte tættest på mors familie
• Kun 2% deler adresse med bedsteforældre


Relationen til mormor er ofte den stærkeste

Det lader til, at børnebørn knytter sig mere til mors forældre end til fars. For at give et bud på hvad denne tendens kan skyldes, henviser forskerne til de såkaldt ”matrilineære fordele”: For det første er mormødre mere sikre på den biologiske forbindelse til barnebarnet end de andre bedsteforældre. For det andet er kvinder og mødre traditionelt mere familieorienterede end mænd. For det tredje er kvinder traditionelt mere involverede i børneomsorgen, hvorfor det er mere oplagt for dem at involvere deres børn i deres egne mødres liv. Og for det fjerde lever mormødre som regel længere end morfædre, hvilket giver dem længere tid til at udvikle en relation til deres børnebørn (6). Forskerne finder samtidig, at mødres forældre – specifikt mormoren – generelt er mere engagerede i omsorgen for børnebørn end morfar og fars forældre (8).

Nye familieformers betydning for relationen mellem børn og bedsteforældre
Nye familieformer og en udbredt tendens til at finde nye partnere skaber et langt mere komplekst netværk omkring barnet – også når det gælder bedsteforældrene - og det får betydning for omfanget af og nærheden i børns relationer til bedsteforældre. Eksempelvis kan stedmorfar have været en del af familien lige siden mor var lille – eller han kan være mormors relativt nye bekendtskab, efter at morfar gik bort. Her er det relevant at stille skarpt på, hvad bedsteforældres brud og introduktion af nye partnere betyder for relationen mellem børn og bedsteforældre – både til de biologiske såvel som til stedbedsteforældre.

”Blandt andet kan stedbedsteforældre sommetider bidrage til, at barnet får en bedre forståelse af sin stedfar eller stedmor”

Fælles historie styrker de ikke-biologiske relationer
Når bedsteforældre skilles fra deres ægtefæller og indgår nye forhold, så ser forskerne, at deres engagement og støtte til deres biologiske børn og børnebørn daler – og samme tendens gør sig gældende for bedstefædre, når de har mistet deres kone, den biologiske mor og bedstemor (1).
Når det gælder stedbedsteforældre, så er tendensen, at de, der har været længe i familien og har fulgt deres partners børn gennem opvæksten, også involverer sig mere i deres stedbørnebørn.

Nye stedbedsteforældres engagement i deres partners børnebørn
I tilfælde hvor stedbedsteforældre er kommet senere ind i familien, involverer biologiske bedstemødres nye mænd sig mere i deres stedbørnebørn end tilsvarende stedbedstemødre. Disse stedbedstefædre involverer sig i særdeleshed i partnerens døtre og hendes børn (8). Som beskrevet ovenfor er tendensen, at biologiske bedstemødre engagerer sig mere i deres børnebørn end bedstefædrene gør. Når det gælder de biologiske bedstefædres nye koner, så finder forskerne, at stedbedstemødre involverer sig i familiens børnebørn i lige så høj grad som den biologiske bedstefar - uanset om disse kvinder er kommet tidligt eller sent ind i familien (8).

Alle bedsteforældre kan være vigtige ressourcer i børneliv
Selvom stedbedsteforældre ofte er mindre involverede i deres stedbørnebørn end biologiske bedsteforældre, kan de sagtens være en vigtig ressource i barnets liv. Blandt andet kan stedbedsteforældre bidrage til, at barnet får en bedre forståelse af sin stedfar eller stedmor – f.eks. når stedbedsteforældrene fortæller historier om dengang stedmoren eller stedfaren var lille (7).


 Kilder:

1. Buchanan, A., & Rotkirch, A. (2018). Twenty-first century grandparents: global perspectives on changing roles and consequences.

2. Reinicke, K. (2016). De unge fædre.

3. Burn, K., & Szoeke, C. (2015). Is grandparenting a form of social engagement that benefits cognition in ageing?. Maturitas, 80(2), 122-125.

4. Glaser, K., Price, D., Di Gessa, G., Ribe, E., Stuchbury, R., & Tinker, A. (2013). Grandparenting in Europe: family policy and grandparents’ role in providing childcare. Grandparents plus.

5. Dunifon, R. E., Near, C. E., & Ziol‐Guest, K. M. (2018). Backup parents, playmates, friends: Grandparents' time with grandchildren. Journal of Marriage and Family, 80(3), 752-767.

6. Blinn-Pike, L., & McCaslin, B. (2018). College Granddaughters’ Memories and Emotions Related to Their Relationships With Their Deceased Grandfathers. OMEGA-Journal of Death and Dying, 77(4), 307-329.

7. Gold, J. M. (2015). Intergenerational attachments in stepfamilies: facilitating the role of the step-grandparents. The Family Journal, 23(2), 194-200.

8. Pashos, A., Schwarz, S., & Bjorklund, D. F. (2016). Kin investment by step-grandparents—more than expected. Evolutionary Psychology, 14(1), 1474704916631213

Sekundær kilde:

Danmarks Statistik. (2018) Børn og deres familier 2018.


 Læs også:

 

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Britisk-finsk litteraturgennemgang fra 2018. Forskerne samler de væsentligste temaer fra 11 internationale forskningsartikler, der alle undersøger bedsteforælder-rollen i det 21. århundrede. De inkluderede forskningsartikler spænder vidt og rummer både sundhedsfaglig, demografisk, sociologisk, antropologisk, psykologisk, humanistisk og biologisk forskning.

    Kilde 2: Dansk bog fra 2016 skrevet af lektor i mandeforskning Kenneth Reinicke (Roskilde Universitet). I bogen samler Reinicke op på eksisterende viden om unge fædre og undersøger på baggrund af interviews med 30 unge fædre i alderen 17-25 år livet som ung far i Danmark.

    Kilde 3: Australsk litteraturstudie fra 2015. Studiet sammenholder konklusionerne fra en række studier, der alle undersøger sammenhængen mellem bedsteforældreskab og kognition.

    Kilde 4: Britisk undersøgelse fra 2013. Forskerne bag studiet undersøger bedsteforældres rolle på tværs af 11 forskellige europæiske lande: Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Holland, Spanien, Sverige og Schweiz. Studiet undersøger og sammenligner bedsteforældres rolle på tværs af landene i forhold til en række forskellige variable, bl.a.: alder, køn, indkomst, forældrenes uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet mv.

    Kilde 5: Amerikansk studie fra 2018. På baggrund af data fra 6.762 tids-dagbøger som indgik i The Panel Study of income Dynamics Child Development Survey (1997-2007) undersøger forskerne, hvordan relationen mellem bedsteforældre og børnebørn har udviklet sig over tid – med særligt fokus på, hvor meget tid børnebørn og bedsteforældre bruger sammen, og hvad de laver sammen.

    Kilde 6: Amerikansk kvalitativt studie fra 2018. Forskerne undersøger forholdet mellem børnebørn og deres bedstefædre. I undersøgelsen blev 35 kvindelige college- eller universitetsstuderende i ét semester bedt om at føre dagbog, hvori de skulle beskrive deres tanker og minder om deres afdøde bedstefædre.

    Kilde 7: Amerikansk litteraturstudie fra 2015. I studiet opstilles fem ”myter” om livet som stedbedsteforælder, som herefter sammenholdes med eksisterende forskning på området. Bl.a. undersøges det, om stedbedsteforældre har lige så nære relationer til deres stedbørnebørn som til biologiske børnebørn, og om stedbedsteforældres rolle forbliver den samme efter forældres skilsmisse.

    Kilde 8: Tysk-amerikansk kvantitativt studie fra 2016. På baggrund af svar fra 508 respondenter undersøger forskerne forskellige former for stedbedsteforældreskab, alt efter hvilken relation stedbedsteforælderen har til børnenes forældre. Forskerne identificerer to forskellige typer, 1: Stedforælder til (barnets) forælder (der enten kan være vokset op med, eller er kommet senere ind i forælderens liv) og 2: Forælder til stedforælder.