Tværfagligt seminar satte fokus på gode digitale vaner i småbørnsfamilier

Der var stor begejstring for et tættere tværfagligt samarbejde blandt fagprofessionelle, da Center for Børneliv fredag d. 1. november afholdt seminaret ”Gode digitale vaner i småbørnsfamilier” i Hjørring. På seminaret skulle deltagerne blandt andet udvikle nye værktøjer, der skal sætte skub i dialogen om gode digitale vaner blandt gravide og forældre i småbørnsfamilier. Projektet er støttet af Nordea-fonden.

PB016088 kopi

Anne Krogsgaard 5.11.19

Mange fagprofessionelle oplever, at det kan være en udfordring at tale med gravide og småbørnsforældre om digitale vaner, og flere efterlyser konkrete værktøjer, der kan bruges i praksis. For hvad ved vi egentlig om digitale medier i småbørnsfamilier, og hvordan tager man som fagperson hul på samtalen uden løftede pegefingre og uden at trigge forældres dårlige samvittighed? Dette var blot nogle af de spørgsmål, der blev vendt, da Center for Børneliv inviterede 25 engagerede og nysgerrige fagprofessionelle til at diskutere gode digitale vaner i småbørnsfamilier på tværfagligt seminar i Hjørring. Både jordemødre, sundhedsplejersker, vuggestuepædagoger og repræsentanter fra dagplejen, organisationerne HomeStart og Bydelsmødrene var med på dagen, der bl.a. bød på faglige oplæg, vidensboder, et tværfagligt spil og udvikling af dialogværktøjer til brug i praksis.

Ingen klare anbefalinger om skærmtid 
Dagens første oplægsholder var Annemette Høgedal fra det nystiftede Center for Digital Sundhed under Sundhedsstyrelsen. Centret har til formål at formidle viden om, hvordan digitale medier påvirker danskernes sundhed. Ifølge Høgedal er det dog endnu svært at sige noget entydigt om denne påvirkning, da forskningen på området stadig er meget begrænset og stikker i mange retninger. Derfor har Sundhedsstyrelsen heller ikke formuleret klare anbefalinger for mængden af skærmtid – simpelthen fordi at forskningen ikke giver et entydigt svar.

”Skærmtid er ikke bare skærmtid”
Anne Mette Høgedal


I Danmark er det tætteste, vi kommer på skærmtidsanbefalinger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger for småbørns fysiske aktivitet. Styrelsen anbefaler, at voksne begrænser mængden af skærmtid for de 1-4-årige. Høgedal påpegede i den forbindelse, at det er svært at sætte et præcist timetal på anbefalet skærmtid, da skærmtid ikke altid kan sidestilles med stillesiddende adfærd. Man skal derfor ikke kun have øje for, hvor længe børn sidder foran skærmen, men også hvad skærmen bliver brugt til.

PB016070
Oplæg af Ida Egmose fra Center for Tidlig Indsats og Familieforskning, KU. Foto: Caroline Fabricius

Forskel på mor og fars opfattelse af digitale forstyrrelser
Men én ting er børnenes skærmtid – noget andet er forældrenes skærmtid, og hvilken betydning det har for forælder-barn-relationen, at småbørnsforældrene flittigt bruger smartphones og andre digitale medier, når de er sammen med deres børn. Dette spørgsmål adresserede Ida Egmose, post.doc ved Center for Tidlig Indsats og Familieforskning (KU), i sit oplæg på dagen.

På baggrund af foreløbige spæde resultater fra det igangværende forskningsprojekt Forstå Din Baby fortalte Ida Egmose, at der lader til at være en forskel på, hvor meget småbørnsmødre- og fædre mener, at skærme bør fylde i hverdagen. Mødre oplever i højere grad, at deres partners samvær med deres baby bliver mere forstyrret af en skærm, end partneren selv oplever – et begreb der i forskningen kaldes technoference, når brugen af digitale medier forstyrrer relationer mellem mennesker. Omvendt oplever fædre i højere grad, at deres partners samvær med deres baby bliver mindre forstyrret af en skærm, end partneren selv oplever. Noget kan altså tyde på, at mødre og fædre har forskellige opfattelser af og måske også forventninger til, hvor meget skærme forstyrrer i samværet med barnet. Denne forskel kan besværliggøre kommunikationen om digitale vaner i småbørnsfamilier.

Derudover viser de foreløbige resultater af studiet også en sammenhæng mellem mødrenes uddannelsesniveau og deres babys skærmforbrug. Jo kortere uddannelse mødrene har, jo mere er barnet eksponeret for skærme i hverdagen.

4 vidensboder
Det er vigtigt, at forældre reflekterer over deres eget brug af skærme, da forskningen på området viser, at forældres digitale vaner går i arv til deres børn. Denne og mange andre pointer blev præsenteret i én af de fire vidensboder, som Center for Børneliv havde udviklet til seminaret. Foruden et indblik i den nyeste forskning, kunne deltagerne blandt andet få indsigt i både forældre og fagprofessionelles oplevelser af skærmbrug i småbørnsfamililer samt samle inspiration til dialogværktøjer i en særlig ”værktøjsbod”. Ved at besøge de forskellige vidensboder fik deltagerne altså mulighed for at orientere sig i den nyeste viden på en anderledes måde, samtidig med at de kunne diskutere indholdet med de øvrige deltagere.

Materialet fra de fire vidensboder kan findes på Center for Børnelivs hjemmeside her.

PB016139
Deltagere spiller spillet "Gode digitale vaner i småbørnsfamilier". Foto: Caroline Fabricius

Tværfagligt spil med familiens ønsker i fokus
Foruden de fire vidensboder havde Center for Børneliv også udviklet spillet ”Gode digitale vaner i småbørnsfamilier – et empatispil” til seminaret. Formålet med spillet er at få fagprofessionelle til at diskutere digitale vaner i småbørnsfamilier på en anderledes måde. Ved at sætte sig i småbørnsfamiliernes sted, skal spillerne hjælpe familierne med at nå deres mål for et godt familieliv ved at ændre på familiernes digitale vaner – et anderledes udgangspunkt for at tale om digitale vaner, og som på seminaret gav anledning til mange gode debatter på tværs af fag. Spillet kommer senere til at ligge frit tilgængeligt på Center for Børnelivs hjemmeside.

Fagpersoner: Lad os udvikle værktøjer der skaber sammenhæng for småbørnsfamilier
Let tilgængelige, visuelt stærke og ens på tværs af fag. Sådan lød nogle af ønskerne til konkrete værktøjer, da deltagerne i seminarets afsluttende del, skulle komme med bud på værktøjer, der skal gøre det nemmere for fagprofessionelle at tage snakken om brugen af digitale medier med gravide og småbørnsfamilier. Fordelt på faggrupper blev deltagerne bedt om at overveje værktøjernes form og indhold. Flere af deltagerne lagde vægt på, at forældre skal have viden om skærmbrugs betydning for tilknytning. Samtidig nævnte flere, at samtalekort og pjecer kunne være gode værktøjer. Under gruppernes fremlæggelse for hinanden stod det klart, at mange ønskede sig værktøjer der bygger bro mellem de forskellige faggrupper – eksempelvis i form af et fælles visuelt udtryk – så småbørnsfamilierne oplever en sammenhæng i indsatsen op igennem graviditeten og barnets første leveår.

I de kommende uger vil Center for Børneliv udvikle videre på projektdeltagernes idéer til værktøjer, så de færdige værktøjer ligger klar til brug i det nye år.

Projekt ”Gode digitale vaner i småbørnsfamilier” er støttet af Nordea-fonden.

 

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev