Nyuddannede pædagogers møde med praksis

Ansvaret for ikke-børnenære opgaver udfordrer nyuddannede pædagoger. Sådan lød én af konklusionerne da DEA på vegne af Småbørnsløftet 12. september inviterede til arrangementet: ’Nyuddannede pædagogers møde med praksis'. Center for Børneliv var med og bringer her de vigtigste pointer fra dagen.

Center for Børneliv 1 3
Foto: Caroline Fabricius
Caroline Fabricius og Julie Ellesøe Jespersen 18.09.19

Hvor stor er kløften mellem nyuddannede pædagogers kompetencer og dagtilbudsledernes forventninger til de nye pædagogers kunnen?

Det er et af de spørgsmål som DEA stiller i en ny rapport, der undersøger nyuddannede pædagogers møde med praksis. På seminaret præsenterede DEAs konsulent Sofie Amalie Larsen hovedpointerne fra DEAs nye rapport. Den viser blandt andet, at dagtilbudslederne generelt er tilfredse med de nyuddannede pædagogers faglighed – særligt når det gælder de børnenære opgaver – men at der også er områder, hvor nyuddannede pædagoger mangler mere praksiserfaring, som de studerende ikke opbygger under praktikophold.

Hvad vurderes som vigtigt i pædagogisk praksis - og hvad kan pædagogerne?
Spørger man dagtilbudsledere, så er de vigtigste opgaver i hverdagen dem der har udvikling og forandring som udgangspunkt. Det gælder pædagogens evne til at se og understøtte det enkelte barn, men også forældresamarbejdet, ledelse af børnegrupper og kollegial sparring og refleksion. Dagtilbudslederne giver udtryk for, at de nyuddannede pædagoger mangler praksiserfaring netop i forhold til disse opgaver.

Faktaboks småbørnsløftet

Ansvarschok
Dagtilbudsledernes pointe vækker genklang hos de nyuddannede pædagoger. Interviewet af DEA fortæller en række nyuddannede pædagoger, at det især er de ikke-børnenære opgaver såsom forældresamarbejde, tværfagligt samarbejde eller sparring med kolleger, der tynger når man er ny, da  pædagogstuderende ofte ikke får praktisk erfaring med denne type opgaver under praktikophold. Derfor kan nyuddannede pædagoger opleve mødet med praksis som et ansvarschok, hvor de kan opleve at mangle kompetencerne til eksempelvis at afholde forældremøder eller til at indgå i tværfagligt samarbejde. Dette ansvarschok genkender mange dagtilbudsledere - og de er opmærksomme på, at pædagogstuderende sjældent inddrages i de ikke-børnenære opgaver under praktikken. Endelig viser DEA's rapport, at 43% af de adspurgte dagtilbud ikke tilbyder introforløb for nyuddannede pædagoger.

Vidensbaseret praksis fastholder engagement
Dagtilbudsledere vurderer at faglig opdatering på det pædagogiske område er mindre vigtigt ift. det daglige arbejde i institutionen. Det fremgår også af DEA’s undersøgelse. Den vurdering udfordrede viceinstitutchef på Københavns Professionshøjskole Martin Bayer i sit oplæg om pædagoguddannelsen og hvorfor den pædagogiske faglighed sommetider er under pres. Ifølge Beyer er det nemlig lige netop vidensbasering der er kan være til at udvikle den pædagogiske praksis og fastholde pædagoger i deres arbejde.

Center for Børneliv 1 2
Foto: Caroline Fabricius

Nyuddannede pædagoger håber på videreuddannelse
Ifølge Martin Bayer håber mange nyuddannede pædagoger at komme på efter- eller videreuddannelse relativt hurtigt efter pædagoguddannelsens afslutning. Det sker dog sjældent, og efter 1-2 år i praksis holder mange pædagoger op med at anvende fagsprog og begreber fra uddannelsen. Går der over 7 år uden efter- eller videreuddannelse, er der en stor risiko for, at pædagogen ”stivner” i sin faglighed og sit engagement - og vi ser, at en fjerdedel af alle pædagoger vælger at forlade faget efter 10 års ansættelse.

Personlighed ses som det mest afgørende
Ifølge Martin Bayer er en en central årsag til de drevne pædagogers flugt fra faget, at den pædagogiske ”professionsidentitet” er svag. Han mener, at  en større vidensbasering af og bedre muligheder for mere retningsbestemt udvikling på det pædagogiske område vejen frem, hvis den pædagogiske faglighed og selvforståelse skal styrkes. Det vil kræve en kulturændring, da mange pædagoger og studerende vurderer, at deres personlighed vægter højere i deres arbejde end både erfaring og teori.  

Pædagogers trivsel har betydning for børns trivsel
Det er afgørende, at pædagoger, som alle andre, trives i deres daglige arbejde – ikke mindst fordi pædagogers trivsel har betydning for børnenes trivsel ude i institutionerne. Det kan ny forskning fra Unni Lind, Center for Daginstitutionsforskning bekræfte. Hun påviser, at et presset arbejdsmiljø og dårlige rammevilkår for pædagogerne truer børns trivsel i daginstitutioner. Trivsel er hele tiden er i spil mellem børn og voksne i hverdagslivet, og trivselsarbejdet er kollektivt i børnenes og pædagogernes fælles hverdag. Derfor er arbejdet for et godt arbejdsmiljø for pædagoger også en investering i gode børneliv.


Læs DEA's rapport: Dagtilbudsledernes perspektiv på nyuddannede pædagoger.

Læs mere om Småbørnsløftet

 

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev