Trivsel i daginstitutionen

Hvad er trivsel, og hvordan kan pædagoger undersøge om børn trives? Det var centrale spørgsmål under konferencen Trivsel i daginstitutionen hos Københavns Professionshøjskole d. 28. maj. Center for Børneliv deltog og bringer dagens hovedpointer.

1

Journalist Sophie Jonkers & redaktør Ida Storm 24.06.19

Sådan måler vi trivsel

Børns trivsel står højt på den politiske dagsorden og indgår som målsætning i alle børnefagliges arbejde og i mange organisationers vision og mission. Men hvad er trivsel helt præcis? Hvad skal der til for, at børn trives, og hvordan måler eller vurderer vi børns trivsel?

”Jeg vægter meget det der med, hvis forældrene har ressourcer. […] Tobias han råber, og de andre siger, ‘Jamen han er rød’, så siger jeg ‘Nej, det kommer, bare lad være, han skal nok klare sig […], hvor med Nasira, ah, men jeg tror ikke, moren vil hjælpe hende eller regulere de der følelser […] så er hun i en mere sårbar situation. Det vægter jeg højere.”
Citat fra pædagog om brug af redskab til at kategorisere børns trivsel (1).

Børnefaglige og kvantitative forskere har længe haft tradition for at arbejde med tjeklister, spørgeskemaer eller farvekoder som rød, gul, grøn med henblik på at vurdere trivselsniveauet hos børn. Denne tilgang gør det muligt at kategorisere børn i et slags trivselsindeks, hvilket kan udløse ekstra hjælp og støtte – og det gør det også muligt for de kvantitative forskere at bidrage med overbliksbilleder af forhold i samfundet eller familiens liv, der kan fremme og hæmme børns trivsel.

”Flertydige trivselsbegreber er ikke udtryk for manglende viden, men for noget helt centralt ved trivsel – nemlig, at det er foranderligt, socialt produceret og situationelt.”

På vej mod nye forståelser af trivsel
Med afsæt i undersøgelser af pædagogers praktiske arbejde med børns trivsel udfordrer forskerne bag konferencen Trivsel i daginstitutionen traditionen for at måle trivsel via kategorier og skemaer, fordi denne metode netop ikke fanger en række væsentlige detaljer i børneliv, der er svære at måle og veje. De udfordrer i det hele taget brugen af standardiserede trivselsskalaer, der kan bruges bredt og på alle børn.

En af forskerne bag konferencen, Signe Hvid Thingstrup, fortæller, at: ”En standardiseret forståelse af trivsel gør det ganske vist tilsyneladende nemmere at sammenligne information om trivsel på tværs af institution eller over tid, men samtidig udgrænses de tvetydigheder, som er afgørende for at forstå trivsel: Er trivsel individuelt eller kollektivt, subjektivt eller objektivt, knyttet til øjeblikket eller et middel til livskvalitet på længere sigt? Samtidig lukker en standardiseret forståelse af for en diskussion om, at man kan trives på forskellige måder, og at mennesker selv har holdninger til om de trives, og hvad der er vigtigt for dem. Vi argumenterer for, at flertydige trivselsbegreber ikke er udtryk for manglende viden, men for noget helt centralt ved trivsel – nemlig, at det er foranderligt, socialt produceret og situationelt.”

Når vi måler børns trivsel med diverse redskaber, kan det være let at glemme, at individuelle vurderinger stadig spiller ind – selv med instruktion og manualer kan forskellige fagpersoner stadig vurdere det samme barn forskelligt – alt afhængig af den enkelte situation og relation. Brug af skalaer eller kategorier inviterer ikke umiddelbart til dialog om børns trivsel – og således sætter antologien gang i en relevant diskussion, der tager afsæt i børns og pædagogers egne perspektiver.

”Pædagogerne skal have tilstrækkelig faglighed, tid og professionel frihed til at give plads til, anerkende og inddrage børns fortællinger, ytringer af behov, initiativer og indflydelse på hverdagen.”

Trivselsarbejde i detaljen
Forskerne bag konferencen og den nye antologi fremhæver, at de betragter trivsel som et mangesidet og komplekst begreb, der hverken endeligt kan eller skal defineres. På trods af dette bød konferencen alligevel på en række pointer, der skitserer forudsætningerne for at kunne støtte børns trivsel: Pædagogerne skal have tilstrækkelig faglighed, tid og professionel frihed til at give plads til, anerkende og inddrage børns fortællinger, ytringer af behov, initiativer og indflydelse på hverdagen i den institutionelle dagligdag.
 

”Centrale forhold, der kan skabe gode vækstbetingelser for børns trivsel i daginstitutionen, er tryghed, stærke fællesskaber, nærvær og mulighed for, at pædagogerne kan følge børnenes spor.”

Trivselsunderstøttende praksis kan komme til udtryk i detaljen – eksempelvis i den pædagogiske vurdering af, hvornår et barn har brug for hjælp til at kravle op på en stol, og hvornår det selv kan klare opgaven. Dette eksempel stammer fra et aktionsforskningsprojekt, der varede halvandet år. Projektet er udført af flere forskere bag antologien, hvor pædagoger reflekterede over deres trivselsarbejde med børn i hverdagen. Nogle centrale forhold, som ifølge pædagoger kan skabe gode vækstbetingelser for børns trivsel i daginstitutionen, er tryghed, stærke fællesskaber, nærvær og mulighed for, at pædagogerne kan følge børnenes spor. Disse eksempler stammer alle fra såkaldte ’hjerteprojekter’, som pædagogerne udvalgte i forbindelse med det førnævnte forskningsprojekt, og hvor pædagogerne fik rum til i fællesskab at reflektere over deres praksis og få øje på, at tilsyneladende små detaljer såsom placeringen af en sofa kan få stor betydning for børnene, fordi det former deres mulighed for fordybelse og leg.

2


Ambitioner om læring spænder ben for trivsel
Forsker bag antologien og konferencen, Anja Marschall, påpeger, at samarbejdet mellem pædagoger og forældre udfordres af de verserende politiske ambitioner om børns ’læringsmæssige progression’. Med indførelsen af læreplaner og krav om dokumentation og evaluering omformes daginstitutionen til det første trin i et samlet uddannelsessystem, hvor pædagogerne får tildelt en ’læringssuperviserende’ funktion, hvis opgave det bliver at vejlede forældre om relevant stimulering af børnenes udvikling. Forældrene bliver på den måde en slags ’hjemmetrænere’, og familielivet kommer i højere grad til at fungere som en systematisk ’læringsarena’, der understøtter den politiske læringsdagsorden. Det stærke politiske fokus på læring og børns skoleparathed får betydning for forældre og pædagogers samarbejde, fordi læring prioriteres på bekostning af andre ting – eksempelvis hverdagens dilemmaer og vanskeligheder i børns liv på tværs af daginstitution og hjem.

”Pædagoger og forældre sidder med hver deres brik i det puslespil, der udgør det samlede billede af børns hverdagsliv og trivsel.”

Pædagoger og forældre har brug for hinandens viden
Anja Marschall pointerer, at et vellykket samarbejde mellem forældre og pædagoger bygger på gensidig tillid og kræver plads, tid og rum i hverdagen til fælles udveksling. Dialogen mellem forældre og pædagoger er en nødvendig forudsætning for at søge forståelse for det enkelte barns trivsel i livet på tværs af hjem og institution. Her sidder pædagogerne og forældrene med hver deres brik i det puslespil, der udgør det samlede billede af børns hverdagsliv og trivsel – og de har brug for at sparre åbent med hinanden for at forstå og kunne støtte op om det enkelte barns trivsel. Marschall anerkender, at det kan være en udfordring at finde tid og rum til disse hverdagsdialoger sådan som forældresamarbejde traditionelt er organiseret i dagens daginstitutioner.

”Det er en udfordring, når pædagogers arbejde spændes for en politisk vogn med fokus på ’synlig læring’, dokumenterbare aktiviteter og evalueringer, da dette arbejde er drevet af ”de voksnes” agenda på bekostning af børnenes.”

Børns vigtige indflydelse på den pædagogiske dagsorden
Ifølge Lektor og ph.d. Crisstina Munck bør trivselsarbejdet i daginstitutioner knyttes til børnenes handlemuligheder og indflydelse på deres hverdagsliv. Helt konkret handler trivselsarbejdet ifølge Munck om at skabe gode betingelser for, at pædagogerne kan være nysgerrige på og imødekomme børnenes bidrag. Det er derfor en udfordring, når pædagogers arbejde spændes for en politisk vogn med fokus på ’synlig læring’, dokumenterbare aktiviteter og evalueringer, da dette arbejde er drevet af ”de voksnes” agenda på bekostning af børnenes. Når børns bidrag i daginstitutionen ligefrem opfattes som et forstyrrende element i den pædagogiske læringsagenda, så bliver det svært for børnene at få indflydelse, hvilket i sig selv kan udgøre en barriere for deres trivsel. I stedet bør de voksne i langt højere grad inddrage børnenes egne perspektiver på trivsel – men hvordan gør man det i praksis?


Metode til at undersøge trivsel: Børneinterview med bamse

På workshoppen Børneinterviews og -samtaler om trivsel belyste adjunkt Johanne Marie Kirkeby, hvordan voksne kan få indsigt i børns perspektiver på trivsel ved at spørge ind til deres holdninger til og oplevelser af hverdagslivet i daginstitutionen.

Kirkeby argumenterer således for et fokus på børns egne oplevelser og italesættelser, der skal sikre, at pædagoger ikke reproducerer deres egne forudindtagede trivselsopfattelser. En konkret måde at kunne skabe viden om børns perspektiver på er ved hjælp af interviewrundvisninger med en bamse. Ved at gøre brug af en bamse i interviewsituationen kan man bede børn om at vise bamsen og intervieweren rundt i institutionen og besvare spørgsmål om, hvad de f.eks. kan lide og ikke kan lide ved deres liv i daginstitutionen. På den måde kan bamsen virke som et fælles tredje, der inviterer til dialog og deltagelse.

Bamse


Metode til at undersøge trivsel: "Skuffeinterview"

På workshoppen ”Skuffeinterviews”: Trivsel set fra et børneperspektiv præsenterede adjunkt Elisabeth Astrid Folker, hvordan man ved hjælp af såkaldte ’skuffeinterviews’ kan få adgang til børns perspektiver på deres hverdagsliv og oplevelser af sammenhænge på tværs af hjem og daginstitution.

Gennem samtaler med børn om, hvad de har i deres skuffer, kan man som pædagog få indsigt i, hvilke tanker og følelser der kan være på spil i børns hverdagsliv både derhjemme og i dagtilbuddet. På den måde kan pædagoger arbejde konkret med børneperspektiver på trivsel, som også kan tilvejebringe relevant viden til brug i forældresamarbejdet. Skuffeindholdet kan give anledning til at tale om, hvad barnet er optaget af og ser ud til at trives med i forbindelse med forældresamtaler.

Skuffe2


Børnerådet spørger børnene

At bringe børnenes egne oplevelser og perspektiver ind i den aktuelle debat om de danske dagtilbud er netop, hvad Børnerådets seneste analyserapport Voksne skal være nærværende – ikke kun i nærheden gør (2). Børnerådet har ved at adspørge 1278 børnehavebørn om deres oplevelser af hverdagslivet i daginstitutionen givet en vigtig stemme til børnene ved at tage udgangspunkt i deres perspektiver.

Som fremhævet i ovenstående lægger antologiens forfattere op til en mere nuanceret forståelse af, hvad trivsel kan være og blive til i specifikke kontekster præget af tidslige, samfundsmæssige og relationelle forhold. I forbindelse med behovet for et mere nuanceret blik på trivsel skal børnenes egne opfattelser og perspektiver desuden vægtes, da børn selv er en vigtig kilde til viden om deres hverdagsliv og trivsel i daginstitutionen.

Børnerådets hovedfund er, at:

  • 93 % af de adspurgte børnehavebørn fortæller, at de har haft en god dag i børnehaven. 7 % fortæller, at de ikke har haft en god dag.
  • De fleste børn sætter pris på nærværende voksne, der lytter, viser interesse, leger og laver ting med dem.
  • 80 % af børnene har en yndlingsvoksen, og de fleste af disse børn begrunder valget af yndlingsvoksen med, at vedkommende lytter eller laver ting sammen med dem.
  • Størstedelen af børnene angiver, at de voksne mest laver noget, hvor de ikke er direkte sammen med børnene. Selvom de fleste børn har venner i børnehaven og oplever, at de kan finde hjælp hos en voksen, når de har brug for det, så er der nogle børn, der føler sig overset i børnehaven.
  • 85 % af børnene oplever, at de voksne mest går rundt og holder øje med børnene eller mest holder møder og snakker med de andre voksne.
  • De fleste børn bliver taget imod af en voksen om morgenen og bliver sagt farvel til om eftermiddagen, men nogle børn føler sig overset af de voksne i forskellige situationer i løbet af dagen, fx om morgenen, i spisesituationen eller når de skal hjem om eftermiddagen (2).
     

”Børn har selv viden om og holdninger til deres hverdagsliv, som er vigtige perspektiver at inddrage i debatten om børns trivsel i daginstitutionen.”

Husk børneperspektivet!
Et af konferencens hovedbudskaber var, at der er brug for en mere nuanceret tilgang til at forstå trivsel – som et fænomen eller en tilstand, der i høj grad opstår i og afhænger af den enkelte situation og konkrete relationer. En væsentlig pointe fra konferencen er ligeledes behovet for at rette blikket mod børns egne perspektiver på deres hverdagsliv og trivsel. For måske har børnene andre perspektiver på trivsel end pædagogerne? Antologiens forfattere fremhæver, at børn selv har viden om og holdninger til deres hverdagsliv, som er vigtige perspektiver at inddrage i debatten om børns trivsel i daginstitutionen. Samtidig er det ifølge forfatterne vigtigt at være opmærksom på, at børn kan have forskellige forståelser af trivsel, hvilket understreger behovet for en mere nuanceret forståelse af trivselsbegrebet, der inddrager flere perspektiver.


Kilder:

1. Trivsel i daginstitutionen – mellem politik, pædagogik og praksis (2019). Marshcall, A. & Thingstrup S. H. (red.) Akademisk forlag

2. Voksne skal være nærværende – ikke kun i nærheden. Analysenotat fra Børnerådet · NR. 2/2019 · 6. ÅRGANG · MAJ 2019

 

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev