Er du Center for Børnelivs nye studentermedarbejder?

Er du studerende på en samfundsvidenskabelig, humanistisk eller sundhedsvidenskabelig uddannelse – og vil du være med til at formidle den nyeste forskning om børn og familier til fagprofessionelle? Så er du måske Center for Børnelivs nye studentermedarbejder!

Center for Børneliv er en nonprofitorganisation, som arbejder for at bygge bro mellem forskning og praksis. Det er vores opgave at gøre det let og interessant for fagpersoner at orientere sig i ny, kvalificeret og relevant faglig viden – for i sidste ende at fremme børns muligheder for trivsel.

Vi søger en studentermedarbejder med bredt metodisk flair. Det er en fordel, hvis du er i stand til at vurdere kvaliteten af kvantitativ forskning og kan gennemskue anvendte statistiske test og fagsprog, da det er noget du tit vil støde på i dit arbejde hos Center for Børneliv. Du får samme mulighed for at arbejde med kvalitativ forskning, men vi vil sætte pris på at finde en kollega, der også har kvantitative kompetencer.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • At søge litteratur og være med til at skrive artikler til vores forskningsbaserede nyhedsbreve
  • At assistere under planlægning og afholdelse af faglige arrangementer
  • At vedligeholde og udvikle Center for Børnelivs profiler på de sociale medier
  • At opdatere centerets hjemmeside (CMS: Joomla – hvis du ikke kender det, kan vi hurtigt lære dig det)
  • Markedsføring af centerets bidrag til praksis
  • Øvrige ad hoc-opgaver som korrekturlæsning, mødereferater mm.

Hvem er du:

  • Du er stærk i skriftlig formidling
  • Du har en god forståelse for kvalitative og kvantitative metoder
  • Du har interesse for området børn, unge og familier
  • Du er dedikeret, grundig og selvstændig og har mod på at lære nyt
  • Du har færdiggjort min. to år af din videregående uddannelse

Hvem er vi?
Som studentermedarbejder i Center for Børneliv bliver du en del af et lille team i et hyggeligt kontormiljø med en uformel stemning og masser af gåpåmod og ambitioner. Centrets studentermedarbejdere og praktikanter fortæller, at de oplever at få stor indflydelse på, hvad de arbejder med, og hvordan de løser deres opgaver. Hvis der er noget, som du er særligt god til eller glad for at lave, så vil vi forsøge at tilpasse dine opgaver efter det. Omvendt forventer vi også, at du tager del i de mere rutineprægede opgaver.

Praktiske info:
Antal timer: 12-15 timer pr. uge
Opstart: medio juni/start juli (eller efter aftale).

Ansøgningsfrist: 31. maj 2019

Send din ansøgning til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. – skriv i emnefeltet: ”Studentermedarbejder”. Vi regner med at afholde samtaler i uge 23/24.

Har du spørgsmål til opslaget, er du velkommen til at skrive eller ringe til os på tlf. 4274 0280.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 fuld sal

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev