Børns Vilkårs Årsmøde 2019

Hvordan og i hvilket omfang svigtes børn i dagens Danmark? Hvad ved vi om den stigende andel af børn og unge der oplever mental mistrivsel, og hvordan bruger og forstår børn og unge digitale medier? Dette var hovedtemaerne da Børns Vilkår tirsdag. d. 30. april afholdt årsmøde i København. Få et indblik i de vigtigste pointer fra dagen her.

IMG 2590

De fleste børn og unge i Danmark vokser op i trygge og sikre rammer, men der er til stadighed et stort mindretal af børn der vokser op i en usikker tilværelse, hvor de svigtes af deres nærmeste, af myndighederne eller af det omgivende samfund.

Sådan lyder det overordnede budskab i Børns Vilkårs årsrapport: Svigt af Børn i Danmark – Status 2019 der blev udgivet i forbindelse med Børns Vilkårs Årsmøde tirsdag d. 30. april.

Svigt af børn i dag
Rapporten giver et indblik i 13 forskellige former for svigt af børn og belyser, hvordan disse svigt kan have konsekvenser for børns sundhed, udvikling og trivsel. Et par af rapportens hovedkonklusioner er blandt andet at:

  • Hvert 6. barn i Danmark har været udsat for fysisk vold i hjemmet – og hvert 11. barn har været udsat for grov vold.
  • Andelen af børn der er registreret som ofre i anmeldelser af fysisk vold er steget markant de seneste år, fra 3.292 børn i 2014 til 6.165 børn i 2018 (en stigning på 87%*).
  • 16% af pigerne og 7-8% af drengene i 8. klasse har oplevet uønskede seksuelle hændelser med blottelse eller berøring.
  • Antallet af unge der er ofre i anmeldte seksualforbrydelser og blufærdighedskrænkelser er ligeledes steget markant de seneste år – fra 560 børn i 2014 til 1237 børn i 2018.
  • I gennemsnit oplever ét barn i hver klasse, at voksne i hjemmet drikker for meget. Disse børn angiver oftere end andre børn at være plaget af bl.a. hoved- eller mavepine, tristhed, ensomhed og dårlig søvn.
  • Andelen af børn der oplever mobning er faldet markant de seneste 20 år. Til gengæld fylder digital mobning mere. Skolebørnsundersøgelsen 2018 angiver, at 2% af alle børn i 5., 7. og 9. klasse har oplevet at blive mobbet på nettet.

*Denne stigning betyder ikke nødvendigvis at flere børn udsættes for vold. Stigningen kan også være et udtryk for, at mere af den vold der begås mod børn, anmeldes til myndighederne.

Læs Børns Vilkårs årsrapport Svigt af børn i Danmark her. 

IMG 2600


Mental mistrivsel blandt børn og unge

Et andet af dagens hovedtemaer var børn og unges mentale mistrivsel. De seneste år er andelen af børn og unge i mental mistrivsel steget – især den høje andel af unge kvinder i alderen 16-24 år lader til at gå igen i statistikkerne.

Unges mentale mistrivsel var også temaet da Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning (CeFU), holdt et oplæg med overskriften ”De udsatte unge”. Noemi Katznelson er sammen med en række andre forskere i gang med et forskningsprojekt der skal undersøge, hvorfor stadigt flere unge oplever at have det svært.

En stigende polarisering
Ifølge Noemi Katznelson, er der i de seneste år er sket en øget polarisering blandt unge: der er unge der kommer godt og hurtigt igennem uddannelsessystemet, og så er der unge der føler sig koblet af systemet. Samtidig ser vi denne stigende tendens til, at flere og flere unge oplever mental mistrivsel. Dog er der fortsat stor usikkerhed om årsagerne til denne udvikling.

Disse høje krav kombineret med en tiltagende perfekthedskultur kan, ifølge Katznelson, være én af årsagerne til, at vi ser en stigning i antallet af unge i mental mistrivsel i disse år.

Generation præstation
Ifølge Noemi Katznelson kan uddannelses- og arbejdsmarkedet spille en væsentlig rolle, da der i de seneste mange år er kommet et stigende fokus på præstation – og et manglende fokus på, om de unge rent faktisk mestrer de krav de oplever at der bliver stillet til dem. Disse høje krav kombineret med en tiltagende perfekthedskultur kan, ifølge Katznelson, være én af årsagerne til, at vi ser en stigning i antallet af unge i mental mistrivsel i disse år.

Aftabuisering af mental mistrivsel
En anden årsag kan være, at der sideløbende med denne udvikling er sket en gradvis aftabuisering af mental mistrivsel. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at en række psykologiske begreber har fundet vej ind i vores sprog – måske i særdeleshed de unges – og at flere unge i dag taler mere frit og åbent om deres udfordringer med eksempelvis stress, depression og angst.

Omvendt perfekthedskultur?
I sit oplæg stillede Noemi Katznelson dog også spørgsmålstegn ved, om den stigende andel af unge der giver udtryk for at have det svært, kan være et udtryk for en ”omvendt perfekthedskultur”, hvor det at være "perfekt uperfekt" bliver en identitetsmarkør – måske netop som en modreaktion på de høje krav og den præstationskultur der længe har fyldt meget i børn og unges liv. Om dette er tilfældet ved vi endnu ikke, men forhåbentlig bliver vi klogere, når Noemi Katznelson os hendes kolleger afslutter deres forskningsprojekt i 2021.

Digital dannelse i børnehøjde
Årsmødet blev afsluttet med et indblik i børn og unges digitale liv. I 2018 udgav Børns Vilkår nemlig fire rapporter der hver især har undersøgt digital dannelse i børnehøjde – i familien, i daginstitutionen og i skolen.

De fire rapporter er lavet på baggrund af en større undersøgelse af 1300 børnehavebørn og 3300 skolebørns forhold til digitale medier, og finder overordnet:

  1. At kun hvert andet barn oplever interesse for digitale medier i hjemmet – selvom det anbefales, at de voksne interesserer og engagerer sig aktivt i deres børns digitale liv.
  2. At forældre har et (for) snævert fokus på tid, vold og penge ift. digitalt indhold – selvom at det anbefales, at forældre fokuserer mere på det digitale indhold og kvaliteten af dette.
  3. At det er en ulighed ift. sikkerhed på nettet – hvilket bl.a. skyldes, at der er forskel på forældres digitale kompetencer, og deres mulighed for at kunne vejlede deres børn.
  4. At få børn er kildekritiske online – på trods af, at der er stort behov for, at børn og unge kan skelne misinformation fra information på nettet.

Læs mere om de fire rapporter her.

Hjælp! Råd og vejledning til unge på Youtube
Langt størstedelen af de børn og unge der henvender sig til Børns Vilkår gennem f.eks. Børnetelefonen er piger. Derfor har Børns Vilkår eksperimenteret med et nyt rådgivningsformat, der i større grad appellerer til drenge i alderen 12-14 år, og som møder dem, dér hvor de er. Med hjælp fra en række unge har Børns Vilkår udviklet Youtube-serien ”Hjælp” hvor unge på en sjov og anderledes måde kan få hjælp til diverse udfordringer.

Filmene kan du se her.

Skærmbillede 2019 05 02 kl. 10.24.35

 

 

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev