Bedre tværprofessionelt samarbejde om de små børn – Småbørnsløftet

Hvordan får vi skabt et bedre tværprofessionelt samarbejde om sårbare børn og familier? Det var udgangspunktet for et arrangement afholdt af Småbørnsløftet – et initiativ under Tænketanken DEA og Egmontfonden, der skal sætte fokus på tidlige indsatser for børn og familier i barnets første 1000 dage.

IMG_2561.jpeg

Godt tværprofessionelt samarbejde er en af de væsentligste faktorer, når vi vil udvikle indsatser der skal sikre gode børneliv for alle børn – i særdeleshed for de børn der vokser op i sårbare familier. Men hvordan gør man det i praksis?

Det var Pernille Præstmose Christiansen, udviklingskonsulent i Gladsaxe Kommune, indbudt til at fortælle om på et seminar afholdt af Småbørnsløftet tirsdag d. 23. april.

Tværfagligt samarbejde om tidlig indsats – Gladsaxe Kommune
I Gladsaxe Kommune arbejder man innovativt med en række forskellige projekter, der alle beskæftiger sig med tidlig opsporing. Blandt andet har man, som en del af kommunens Strategi for Tidlig indsats, følgende tilbud:

  • Helhedsindsats for udsatte familier
  • Graviditetsbesøg til både mor og far – foretaget af sundhedsplejersker
  • Tidlig opsporing, bl.a. via beskæftigelsesområdet og dagtilbudsområdet
  • PREP – parkurser
  • Overdragelse fra sundhedsplejerske til dagtilbud
  • ”Familiesupporten” – rådgivning og vejledning til nybagte forældre

Det tværfaglige samarbejde mellem forskellige faggrupper kommer i spil på tværs af kommunes forskellige tilbud. Et eksempel på dette er, når både sundhedsplejerske og pædagog kan mødes med forældrene i deres hjem, inden barnet starter i daginstitution – en såkaldt overleveringssamtale der skal sikre den gode overgang fra hjem til dagtilbud.

Lederen er afgørende
Som en deltager nævnte i under temadagen, så kommer det tværfaglige samarbejde ”ikke af sig selv” – det er noget der skal prioriteres. Det er også én af de vigtigste erfaringer man har gjort sig i Gladsaxe Kommune, hvor det tværfaglige arbejde med tidlig indsats heller ikke har været uden forhindringer på vejen.

Én af de væsentligste udfordringer er bl.a. de juridiske forhold der gælder for de enkelte faggrupper, men som kan udfordre det tværfaglige samarbejde på tværs af faggrupper. Det er ligeledes afgørende, at den enkelte leder prioriterer og generelt indtænker et tværfagligt og helhedsorienteret perspektiv, hvis det tværfaglige samarbejde skal lykkes.

IMG_2568.jpeg

Sammenhæng på tværs
Dagens anden oplægsholder var Andy Højholdt, forfatter og underviser på Københavns Professionshøjskole, der fortalte om tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Det tværprofessionelle samarbejde er, ifølge Andy Højholdt, afgørende for arbejdet med tidlig indsats, ”da der ikke er noget børne- eller familieliv der er opbrudt i små dele”.

Det afhænger af konteksten
Dog stod det også klart, at det tværprofessionelle samarbejde stiller særlige krav til de fagprofessionelles kompetencer, og at konteksten har afgørende betydning – især når det gælder sårbare eller udsatte børn og familier – og at man derfor skal være varsom med at generalisere på baggrund af oplevelser eller erfaringer fra én kontekst til en anden.

Fra flerfagligt til tværprofessionelt samarbejde
I sit oplæg skelnede Andy Højholdt mellem tre forskellige forståelser af tværfagligt samarbejde:

Flerfagligt samarbejde
Hvert fag forholder sig (isoleret) til en fælles problemstilling eller opgave.

Tværfagligt samarbejde
Integration af fag med henblik på ny viden og en anden måde at arbejde på. Mål: at få samarbejdet og koordineret i et fælles sprog.

Tværprofessionelt samarbejde
Professioner og deres fagligheder samarbejder på tværs mod ny viden, nye arbejdsformer og en ny forståelse af en fælles opgave og faglighed.

Forandring kræver både vilje og kapacitet
Afslutningsvis konkluderende Andy Højholdt, at hvis tværprofessionelt samarbejde skal lykkes, så kræver det både vilje og kompetencer. Viljen motiveres blandt andet af, at deltagerne i det tværfaglige samarbejde tror på, at f.eks. en konkret indsats har et positivt udbytte for målgruppen og at de tror på, at de selv har evnerne til at arbejde med det nye tiltag. Derudover er det afgørende, at deltagerne har en tro på det professionelt værdifulde i at engagere sig i projektet.

Læs mere om Småbørnsløftet her.

IMG_2571.jpeg

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev