Skrevet af 

Temadag om konflikter i flygtningefamilier

Mandag d. 26. november deltog Center for Børneliv i temadagen ”Konflikter i flygtningefamilier” arrangeret af aktivitets- og værestedet Muhabet. Temadagen bød på en række relevante oplæg, der bl.a. berørte emner som øget fædreinvolvering, traumerelateret vold og skilsmisser i minoritetsfamilier. Center for Børneliv samler her op på dagens hovedtemaer.

IMG 20181126 113733


Sårbare far-barn relationer

Temadagen blev sat i gang af Mona Rosenberg, projektleder i Muhabet, der delte erfaringerne fra Muhabets indsats for fædre og deres børn. Baggrunden for indsatsen er, at minoritetsfædre i en udsat position – f.eks. ved hjemløshed, arbejdsløshed og psykiske problemer – ofte har en sårbar relation til deres børn, især hvis de ikke længere bor sammen med moren. Det skyldes, at fædrene sjældent inddrages i børnesagerne, da børnene oftest bliver boende hos moren. Hvis fædrenes boligsituation er usikker, betyder det også, at de mangler steder at tilbringe tid med deres børn. På denne måde bliver fædrenes fortsatte kontakt med deres børn udfordret.

”Far skrives ud af historien.” (Mona Rosenberg, projektleder i Muhabet)


Kærligt samvær giver plads til far

Muhabet arrangerer gratis lørdagsaktiviteter for fædre og deres børn, hvor dagen indeholder fællesspisning, leg, spil eller udflugter til museer, Den Blå Planet, Bakken og lignende. Tilbuddet giver fædrene mulighed for at få positive og værdifulde oplevelser med deres børn, hvilket kan give dem mere selvsikkerhed i deres rolle som far. Målgruppen for indsatsen er både fraskilte og enlige mænd, men også mænd der stadig bor sammen med barnets mor, men som har brug for støtte i kontakten med deres børn. Muhabet tilbyder yderligere samtaler og psykosocial støtte til fædrene samt fællesmøder med oplæg fra bl.a. familieterapeuter, krisecentre og fædretilbuddet Baba.

”Muhabet lærer os at lege med børnene.” (udtalelse fra en far i projektet)

Vold i traumeramte familier
Dagens anden oplægsholder, psykolog og familieterapeut i Dignity, Helena Lund, fortalte om konsekvenserne af traumerelateret vold i flygtningefamilier. Dignity tilbyder tværfaglig behandling og rehabilitering til torturofre og andre traumatiserede flygtninge. Helena Lund arbejder selv med familiebehandling i sager, hvor der forekommer vold i nære relationer. Familierne, som modtager behandling i Dignity, befinder sig ofte i en rodet situation i krydsfeltet mellem fattigdom, arbejdsløshed, manglende netværk og psykisk sygdom. Forældrene oplever efter flugten et tab af selvstændighed og føler, at de bliver klientgjorte, hvilket fører til afmagt. Alle disse frustrationer i nutiden, kombineret med flashbacks til traumatiserende oplevelser i hjemlandet, kan føre til en manglende evne til at regulere ens temperament i pressede situationer, hvilket kan resultere i vold. Helena Lund understreger, at vi må have en nuanceret forståelse af vold og acceptere, at både mænd og kvinder kan udøve fysisk og psykisk vold, og at vold i familier ofte er gensidig.

Fortid og nutid hænger sammen
Helena Lund beskriver, at familierne ofte mangler forståelse for, at de voldsomme oplevelser i deres fortid hænger sammen med de voldelige vredesudbrud, som de oplever i nutiden. Der er en stor skam forbundet med psykisk sygdom, og de voksne forsøger at lægge låg på deres symptomer, da de ikke vil inddrage børnene i deres problemer – men børnene ved altid mere, end de voksne tror, de gør.

”Det, vi ofte hører børnene sige, er: ’Far er altid syg, mor er altid ked af det’, og børnene påtager sig ofte skylden” (Helena Lund, psykolog og familieterapeut)


Når forældrene ikke forklarer børnene, hvad der foregår, begynder børnenes fantasi at finde på forklaringer, der tit overgår virkeligheden. Forældrene har derfor brug for redskaber til at tale med deres børn om det, der er svært. Børnene lider ofte af somatiske symptomer som søvnproblemer og ondt i maven. Derudover oplever de en enorm angst og bekymring på deres forældres vegne, hvilket gør det utroligt svært at være til stede, hvor de er – f.eks. i skolen. Dertil kommer den konstante usikkerhed omkring familiens situation i Danmark, og hvorvidt de kan få lov til at blive her.

Læg berøringsangsten på hylden
For at familier eller enkeltpersoner kan komme i behandling i Dignity, kræver det blot en henvisning fra en læge. Helena Lund oplever dog en berøringsangst blandt de fagpersoner, der møder traumatiserede familier, hvilket nogle gange gør, at familierne først får hjælp meget sent. Hun opfordrer til at være nysgerrig og turde spørge – og også til en åbenhed for at høre svarene selv hvis de går imod ens egen kulturelle forståelse. På denne måde kan familierne hurtigere få hjælp, inden den traumerelaterede vold udvikler sig. For den voldelige adfærd kan stoppes, hvis både udøver og offer udvikler strategier til at forudse og regulere deres følelser og reaktioner.

Udfordringerne i somaliske familier
Socialrådgiver Khadija A. Farah og folkeskolelærer Samia Ali fortalte efterfølgende om særlige udfordringer i somaliske familier. De to kvinder kommer fra TUSMO – et vejledningstilbud til udsatte familier med somalisk baggrund i Danmark. I oplægget forklarede kvinderne, at somaliske familier kan være særligt udsatte, da de som både afrikanere og muslimer udsættes for dobbeltdiskrimination. Derudover udfordrer migrationen til Danmark de eksisterende strukturer og roller i familierne.

Kvinder klarer sig bedre end mænd
Kvindernes rolle som mødre og ansvarlige for hjemmet kan nemt videreføres, når familien er kommet til Danmark. Mændene, derimod, bliver kraftigt udfordret på deres identitet som forsørgere, hvis de har problemer med at finde arbejde i Danmark, og deres rolle i familien bliver udvandet. Endvidere er der i somalisk kultur – i modsætning til andre minoriteter – en tradition for skilsmisse, og det er derfor almindeligt, at kvinderne forlader deres mand, hvis de mistrives. Dette kan dog medføre, at fædrene forsvinder ud af børnenes liv, og at de mangler mandlige rollemodeller. Khadija A. Farah fortæller, at hun ofte siger til de kvinder, hun møder, at de skal lade være med at prøve at være Superwoman og klare det hele selv, for det er vigtigt for deres børn, at de også husker at inddrage fædrene, selvom de ikke længere er gift. Hvis faren slet ikke er i barnets liv, opfordres kvinderne til at finde andre mandlige rollemodeller, enten i familien eller blandt andre somaliske mænd, der er i arbejde.


”Nogle gange må man træde folk lidt over tæerne ved f.eks. at inddrage fraskilte fædre i skole-hjem-samarbejdet” (Samia Ali, folkeskolelærer)


Madpakker kan også være halal

I oplægget understregede Samia Alia vigtigheden af at hjælpe familierne med de små ting, der kan være forskellige fra dansk og somalisk kultur. I den forbindelse delte hun en anekdote fra sit eget liv, hvor en hjælpsom pædagog havde forklaret hende, at det faktisk var muligt at finde kødpålæg i Danmark, som er halal, hvilket gjorde det at lave madpakker meget nemmere.


”Vi har ikke ord for vanter og halstørklæder i vores sprog” (Samia Ali, folkeskolelærer)


Et andet eksempel kan være børnenes påklædning. I stedet for at være fordømmende, hvis børnene ikke er klædt på til vejret, så kan man tage det menneskelige hensyn og forklare forældrene, at det er okay, at de ikke ved det hele med det samme – men hjælp dem med hvad for noget tøj, der er behov for i Danmark. I sidste ende vil alle forældre det bedste for deres børn.

Skilsmisser i minoritetsfamilier
Dagen blev afsluttet af Farwha Nielsen, ophavskvinde til tværkulturel konfliktmægling og indehaver af Virksomheden Tværkulturel Rådgivning. Farwha fokuserede i sit oplæg primært på skilsmisser blandt etniske minoritetsfamilier, og hvordan en manglende skilsmissekultur kan give uheldige konsekvenser for de brudte familier. Skilsmisse kan nemlig ofte føre til social isolation – den fraskilte mor kan blive ekskluderet af sit boligområde, og den fraskilte far isolerer sig ofte selv på grund af vrede, skuffelse og skam. Selvom antallet af skilsmisser i minoritetsfamilier er stigende, mangler der stadig sociale rollemodeller for f.eks. forældresamarbejde, og forældrene har en tendens til at fokusere mere på de voksnes behov end på barnets.

Større mistillid til faren
Som de øvrige oplæg også berørte, er en af konsekvenserne af skilsmissen ofte, at faren forsvinder ud af barnets liv, og Farwha Nielsen beskrev, hvordan mænd med minoritetsbaggrund bliver mødt med mistillid fra det danske system. Det skyldes en grundlæggende opfattelse af kvinderne som undertrykte, og som dem, der har brug for hjælp – mens mændene ses som voldelige uromagere. Kvinderne bliver opfordret til at bryde kontakten med faren, men det er erfaringen, at aggressionerne bliver værre, hvis kvinden og fagpersonerne slet ikke taler med mændene. Derudover eksisterer der ikke særligt mange tilbud om rådgivning og coaching for mænd med minoritetsbaggrund, da der har været mest fokus på at oprette tilbud til kvinderne.


”Vi har forbedret vilkårene for kvinderne, men nogle gange har vi også trådt på mændene” (Farwha Nielsen)


Kultur-forklaringen er problematisk
Farwha Nielsen afsluttede sit oplæg med at problematisere, hvad hun kaldte ”kultur-forklaringen”. De psykiske problemer, som medfører vold og konflikter i minoritetsfamilier, bliver nemlig ofte forklaret som en konsekvens af familiens kultur – ”Det er nok bare deres kultur, der gør, at han er aggressiv” – hvilket ifølge Farwha Nielsen risikerer at skygge for de psykiske sårbarheder, der eksisterer. Derfor bliver problemerne ikke opdaget og taget i opløbet. Farwha Nielsen opfordrede derfor fagpersoner til altid at have blik for de intersektionelle parametre, der påvirker familiernes situationer – dvs. både de sociale, psykiske og økonomiske udfordringer, som familierne slås med – fremfor at affeje konflikter med henvisning til familiens kultur.


Læs også Center for Børnelivs vidensnotat: Sårbare far-barn-realtioner


 

 

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev