At have gode samtaler om svære emner med børn

Voksne skal turde at tale med børn – også om de svære emner. Dette var ét af hovedbudskaberne ved Center for Børnelivs årlige generalforsamling, hvor socialrådgiver og familie- og psykoterapeut Karen Glistrup holdt et spændende foredrag om, hvorfor det er vigtigt at voksne taler med børn om svære emner.

IMG 20180315 184152
Foto Drós Djurhuus

I sit oplæg fortalte Karen Glistrup om sine erfaringer med at arbejde med børn og familier i udsathed – eksempelvis familier hvor én af forældrene er sindslidende, og hvor både forældre og børn har svært ved at tale om det. Her var en af Karens hovedpointer, at det er vigtigt, at vi som voksne (og som fagprofessionelle) er i stand til at være i det svære, og at vi tør tale om de tunge emner med børnene.

”Har børnene opfanget noget, så er det altid bedre at tale om det” Karen Glistrup

Dette budskab er også grundstenen i Landsforeningen ”Snak om det”, hvis formand, Vibeke Lubanski, også var til stede på generalforsamlingen. Foreningen arbejder for, at gøre forældre og fagpersoner bedre til at snakke med børn om svære emner – eksempelvis når forældre rammes af fysisk eller psykisk sygdom, eller på anden måde kommer i svære livsomstændigheder. Dette er vigtigt, da fortielse ofte gør, at barnet vender de svære tanker indad.

Forkerthed og skam
Når et barns forældre har det svært, og der ikke tales om det, så tror børnene ofte, at det er dem, der er noget i vejen med. Dette kan føre til følelser af forkerthed eller skam, der kun gør det sværere for børnene at kunne tale om deres oplevelser. Her er det vigtigt, at de voksne, der er omkring barnet, forsikrer det, at det ikke er barnets skyld – eller ansvar – når mor eller far har det svært.

”Er der ikke andre forståelser, så laver børn deres egne forståelser” Karen Glistrup
 

Udbredte misforståelser om børn
Under sit oplæg beskrev Karen Glistrup en række misforståelser, som voksne ofte har om børn, når børn har problemer tæt inde på livet – eksempelvis hvis deres forældre er syge. Disse misforståelser består i:

  1. ”Børn der mistrives, kan kendes på deres signaler, og de vil fortælle det til os, hvis de bekymrer sig”
  2. ”Hvis vi lærer at stille de rigtige spørgsmål, kan vi få børn til at lukke sig op”
  3. ”Børn skal have en vis alder, før man kan snakke med dem om svære ting”
  4. ”Børn involveres kun i det, vi fortæller dem om”

Karen Glistrup understregede, at modsat disse misforståelser sanser børn det meste af det, der sker omkring dem. De har med andre ord altid ”antennerne” ude. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne bliver ved med at tale med børn om det, de oplever. Dog skal man ikke altid tænke denne samtale som bestående af spørgsmål og svar – da dette kan virke overvældede for nogle børn. I stedet handler det om at sætte ord på barnets oplevelser, for når disse italesættes, så skabes der en sammenhæng og en større forståelse hos barnet.


Læs også:

Nyhedsbrevet "Børn som pårørende" hvor vi stiller skarpt på den nyeste forskning om børn hvis mor, far eller søskende er alvorligt syge.


 

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev