Skrevet af 

Når børn ikke trives – konference hos Københavns Professionshøjskole

Center for Børneliv deltog i konferencen ”Når børn ikke trives”. Her diskuterede fagprofessionelle, forskere og børn selv, hvad trivsel er, hvordan vi kan forebygge stress hos børn, børns medbestemmelse i deres eget liv og meget andet. Læs Center for Børnelivs reportage fra dagen!

Børn UCC 1 
Børnene fra Hillerød Lilleskole fortæller om medbestemmelse og trivsel

Professionshøjskolen Københavns fødselsdag
Det er på mange måder en særlig dag den 1. marts, hvor UCC har inviteret til konference. Det er nemlig fødselsdagen for fusionen mellem Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol, der nu er hedder Københavns Professionshøjskole. Derfor bliver os gæster budt velkommen med flag og lækker morgenmad. At den 1. marts også officielt er den første forårsdag er dog svært at mærke, når folk ankommer med stivfrosne fingre.

Stress er sundt – men langvarig stress er skadeligt
Dagens første keynote speaker er speciallæge Carsten Obel, der er professor i mental børnesundhed. Han understreger, at vi – både forskere og fagprofessionelle – er nødt til at forstå stress bedre for at kunne spotte det hos børn. Det er nemlig vigtigt at forstå, at positiv stress er helt normalt og tilmed også sundt. Vi har behov for at stresses, fordi det betyder, at vi bliver udfordret.

”Hvis vi skulle leve et liv uden stress, skulle vi tilbringe hele livet på en sofa.” (Carsten Obel, speciallæge)


Men for at stressen forbliver positiv, er det vigtigt, at vi selv forstår, hvorfor vi er stressede, og at vi ved, at der kommer en pause på et tidspunkt, hvor vi har mulighed for at lade op igen. Dér, hvor stress bliver problematisk, er nemlig, når vi føler os magtesløse overfor årsagen, og konstant bliver presset ud i nye situationer, der igen medfører mere stress. Her understreger Carsten, at børn er særligt sårbare. Da børn har en lavere refleksionsevne end voksne, kan det være svært at nå til en erkendelse af, hvorfor de er stressede og dermed finde ud af at håndtere det.

”Det er fint at være stresset som barn, hvis du har meget at lære – så længe der er pause bagefter!” (Carsten Obel, speciallæge)


Her peger Carsten Obel på, hvor utrolig vigtig en dyb nattesøvn er, da natten er der, hvor hjernen ”gør rent og vasker op”. Men den dybe nattesøvn bliver i dag udfordret af vores skærmbrug og lyset fra smartphonen, der hos mange fungerer som vækkeur. Søvnen er altså et vigtigt sted at starte, hvis man skal nedbringe stress – både hos børn og voksne.

Børns sårbarhed og resiliens er forskellig
Carsten Obel opfordrer primært til en nysgerrighed og en forståelse af børnenes kontekst, når man møder et barn, der viser tegn på skadelig stress. Som fagprofessional må man have en forståelse af, at hvad, der stresser børn hvornår, er forskelligt. Børns sårbarhed og robusthed er meget forskellig, og ofte er det en kombination af flere faktorer, der gør, at et barn lider af stress.

For at få så nuanceret et billede af barnets trivsel som muligt anbefaler Carsten Obel SkolesundhedPLUS, der er et tværfagligt redskab til at understøtte børns mentale sundhed. Brugen af sådanne redskaber kan være en måde, hvor man kan finde de diskrete tegn på stress og mistrivsel og håndtere det hurtigt – inden det medfører voldsomme reaktioner som udadreagerende eller internaliseret adfærd.

Manu UCC
Manu Sareen, formand for Stressforeningen, med refleksioner på Carsten Obels oplæg

Børnene på banen
Dagen byder også på et oplæg fra børnene selv, da fire 8. klasses elever fra Hillerød Lilleskole overtager mikrofonen. Først bryder de isen blandt de voksne deltagere ved at opfordre til, at vi parvis giver hinanden anti-mobbemassage, hvilket løfter stemningen i lokalet markant. Herefter indvier de unge os i deres refleksioner omkring trivsel, hvor de fokuserer på medindflydelse og gensidig respekt blandt lærere og elever som en afgørende faktor.

”Jeg tror, man lærer mere om ting ved at opleve det i virkeligheden i stedet for bare at læse om det i en bog.” (Elev fra Hillerød Lilleskole)


Der kommer mange gode eksempler på bordet, bl.a. hvordan eleverne på Hillerød Lilleskole er med til at bestemme de projektforløb, som de skal igennem i løbet af skoleåret. I år har de arbejdet med hjemløshed, hvor de både har snakket med hjemløse og også indsamlet penge under projektet.

”Trivsel for mig er, at jeg kan være mig selv, uden at andre dømmer mig.” (Elev fra Hillerød Lilleskole)


Eleverne slutter af med at fortælle, hvad trivsel er for dem personligt: Det er kunne være sig selv, uden at andre dømmer én, at føle sig komfortabel med sig selv og dem omkring sig og at have selvtillid til at kunne udfolde sig.

En variation af workshops
Konferencen tilbyder fire forskellige workshops, og alle deltagere har mulighed for at deltage i to af dem. Den første workshop, som Center for Børneliv deltager i, handler om, hvordan man kan bruge systematisk dataindsamling til at forebygge stress hos skolebørn. Eva Falk Winther, souschef for sundhedsplejen i Gladsaxe Kommune, fortæller om deres succesfulde arbejde med platformen Skolesundhed.dk.

”Mine sundhedsplejersker var rystede over, hvad de fik at vide i samtalerne med børnene, når de tog udgangspunkt i den enkeltes svar på spørgeskemaerne.” (Eva Falk Winter, souschef)


Sundhedsplejen i Gladsaxe Kommune har sammen med lærere på forskellige skoler brugt undersøgelserne til at kvalificere dialogen mellem de fagprofessionelle, forældrene og barnet. Eleverne udfører spørgeskemaet, som derefter er udgangspunkt for deres samtale med sundhedsplejersken – og dette har åbnet op for nogle andre samtaler end tidligere. Skolesundhed.dk har undersøgelser til både indskoling, mellemtrin og udskoling.
Du kan læse mere om Skolesundhed.dk HER.

Hellere hul i hovedet end hul i udviklingen
Efter frokostpausen er Center for Børneliv klar til dagens anden workshop, som bliver varetaget af Mathilde Sederberg og Anne Bahrenscheer, der begge er lektorer på Pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Temaet er deres igangværende forskningsprojekt om risikofyldt leg, og den betydning som vilde lege har for børns motoriske, sociale og personlige udvikling.

”Børn har mistet retten til at brække et ben!” (Deltager i workshoppen)


Der bliver delt mange erfaringer blandt deltagerne, der både kommer fra skovbørnehaver og almindelige daginstitutioner. Det er tydeligt, at pædagogerne generelt føler et øget fokus på opsyn og sikkerhed, hvilket mindsker børnenes mulighed for at lege vildt. Som en deltager formulerer det, så har børn mistet retten til at komme til skade. Ideen om risikofyldt leg er nemlig særlig svær at sælge til forældrene, men både oplægsholderne og deltagerne er enige om, at den farlige leg er vigtig for at udfordre børnene og lære dem at mærke deres egne grænser. Det er dog også grænseoverskridende som fagperson at lade børnene lege på en måde, hvor der er risiko for, at de kommer til skade. Derfor er det også vigtigt, at man som pædagog arbejder med sig selv og sit kropssprog, så man ikke signalerer frygt og usikkerhed, mens børnene klatrer højt i træerne, eller et vuggestuebarn for første gang prøver den store rutsjebane.

Du kan læse mere om Mathilde Sederberg og Anne Bahrensdcheer diplommodul i bevægelse og dannelse HER, mens vi spændt venter på resultaterne af deres forskningsprojekt!

Høj trivsel og fællesskab hænger sammen
Bjarne Bruun Jensen, professor og forskningschef v. Steno Sundhedsfremmeforskning, er dagens anden keynote speaker. I sit oplæg fortæller han om sine erfaringer med fællesskaber blandt børn som en forudsætning for trivsel, og hvordan man som fagperson kan styrke disse fællesskaber. Bjarne bruger data den nationale trivselsmåling fra 2016 til at vise, at der er en sammenhæng mellem børns oplevelse af at være inkluderet og en del af et fællesskab og deres trivsel. Han opfordrer derfor lærere og andre fagprofessionelle til at bygge fællesskaber blandt børnene op.

”Børn har visioner og handlekompetencer – men mangler handlerum.” (Bjarne Bruun Jensen)


Faglighed og deltagelse er ikke hinandens modsætninger

En måde at gøre dette på er gennem deltagelse og dialog, hvor børnene selv kommer i spil, når der skal udtænkes projekter i skolen. Bjarne Bruun Jensen anerkender, at elevdeltagelse i dag er et ord, der ofte får lærere og pædagoger til at ryste på hovedet. Den negative reaktion kommer, ifølge ham, fra en fejlagtig forståelse af elevdeltagelse som mangel på kontrol hos den fagprofessionelle. Men sådan behøver det ikke at være – elevdeltagelse kan foregå på mange niveauer, og ofte handler det snarere om at give opbakning til børnene end at give slip på kontrollen. Det vigtigste er, at eleverne får en følelse af ejerskab for projektet, da dette virker motiverende. Bjarne Bruun Jensen understreger også, at alle typer af elever får noget ud af det, da børn, der måske normalt har det svært med det boglige, ofte blomstrer i elevinspirerede projekter.

”Børn skal lære at forstå, opbygge, vedligeholde og gøre brug af et socialt netværk.” (Bjarne Bruun Jensen)


Gå hjem og skab forandring i morgen

Dagens afsluttende paneldebat byder på en livlig diskussion af spørgsmålet: ”Hvordan kan velfærdsprofessionerne medvirke til forebyggelse af stress blandt børn?” Diskussionen berører stress som et samfundsproblem, hvor stress blandt voksne – både i familier og blandt offentligt ansatte, der arbejder med børn – smitter af på børnene. Vi diskuterer i den forbindelse normeringer og tid, mere faglighed og mindre papirarbejde, men også de perfektionistiske forventninger, som både børn og voksne lider under. Ud fra debatten er det tydeligt, at vi stadig har lang vej igen til at forebygge stress hos børn. Men dagens program har hjulpet til at give deltagerne inspiration til, hvordan de kan spotte tegn på stress, og hvordan de kan støtte og styrke de børn, som de møder i deres arbejde.

 

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev