Aktuelt fra Center for Børneliv

Hvis danske børn skal have mere lige livschancer, bør vi kigge nærmere på de finske dagtilbud. Det påpeger forsker Charlotte Ringsmose fra DPU. Den 26. september åbnede Tænketanken DEA dørene for en morgensalon med titlen ”Kan vi lære noget af finske dagtilbud?”. Center for Børneliv deltog og bringer her de centrale pointer.

charlotte3

Tidlig indsats er nøglen

Finlands grundskole ligger år efter år i toppen af PISA-målingerne. Det finske skolesystem bliver ofte fremhævet for sit høje faglige niveau, og især børn fra dårlige socioøkonomiske kår klarer sig markant bedre i Finland sammenlignet med resten af Norden. Men skyldes det udelukkende det finske skolesystem? Det centrale spørgsmål er, hvor tidligt de finske børn stikker af fra deres nordiske naboer? Forsker på DPU, Charlotte Ringsmose, mener, at de finske dagtilbud kan gøre os klogere på finnernes succes med at sikre børn mere lige livschancer.

Senere opstart i dagtilbud

Charlotte Ringsmose fremhæver, at finske børn starter senere i dagtilbud end danske børn. Mens 91 % af danske børn mellem 1 og 2 år er tilmeldt daginstitution, gælder det kun 41% af de finske småbørn. Charlotte Ringsmose ser en kobling mellem de finske børns senere start i institution og deres efterfølgende gode præstationer i skolen.

 

"Tidlig institutionsstart kan øge børns sårbarhed."

 

Kan lav kvalitet i dagtilbud øge udsatheden hos de små børn?

I Danmark er det blevet ”normalt”, at også helt små børn tilmeldes dagtilbud. Men er dagtilbuddene tilstrækkelige, når vi samtidig ved, at børns tidlige udvikling og relationsdannelse er afgørende for deres videre livsforløb? Charlotte Ringsmose pointerer, at den tidlige opstart i institution stiller nogle særlige krav til kvaliteten af de danske dagtilbud. Hun peger på, at tidlig institutionsstart kan øge børns sårbarhed – i særdeleshed hos socialt udsatte børn. Her spurgte en deltager fra salen, om det ikke også kan styrke socialt udsatte børn at komme tidligt ud af hjemmet og i institution?

Vi mangler data på dagtilbudsområdet

Dette spørgsmål taler, ifølge Charlotte Ringsmose, ind i en central problematik: vi mangler grundlæggende data på dagtilbudsområdet. Af netop denne grund er Charlotte Ringsmose i øjeblikket ved at designe et forskningsprojekt, der fokuserer på finske dagtilbud for at undersøge, om der er en kobling mellem indsatserne i dagtilbuddene, den finske grundskole og de gode PISA-resultater i Finland.

"I Finland er skole- og dagtilbudsområdet også samlet i ét ministerium, og det kan sikre tættere sammenhæng og samarbejde mellem skole og daginstitution."

 

Organisatoriske forskelle mellem Finland og Danmark

Hvis vi ser nærmere på finnernes pædagogiske praksis, opdager vi, at den finske strukturering af pædagogiske uddannelser og institutionsliv er helt anderledes end i Danmark. Eksempelvis er de finske 0.-klasser fysisk forankret i børnehaven, pædagog- og læreruddannelsen i Finland foregår på universitetet, og optagelse på pædagoguddannelsen kræver et højere gennemsnit end i Danmark – forhold, som kan give de finske pædagoger og lærere et stærkere fagligt fundament. I Finland er skole- og dagtilbudsområdet også samlet i ét ministerium, og det kan sikre tættere sammenhæng og samarbejde mellem skole og daginstitution.

Kan vi gøre mere ud af læringsmiljøet i de danske daginstitutioner?

Charlotte Ringsmose understreger, at de finske forhold ikke kan overføres direkte til en dansk kontekst. Dog kan vi med fordel lade os inspirere af finnerne på en række områder – eksempelvis når det gælder indretningen af læringsmiljøerne i dagtilbud. Forskningen viser, at gode læringsmiljøer har central betydning for børns udviklingsmuligheder. Her efterlyser Charlotte Ringsmose mere pædagogisk refleksion i de danske daginstitutioner med fokus på, hvilken leg og læring vi lægger op til. 

Her kan du læse mere om Charlotte Ringsmoses forskning og downloade slides fra præsentationen.

Her kan du læse Charlotte Ringsmose og Andreas Rasch-Christensens (VIA University College) artikel om danske og finske dagtilbud i Politiken d. 28.04.2017.

OM CENTER FOR BØRNELIV

KONTAKT

Børns Vilkår

Trekronergade 26
2500 Valby

Tilmeld dig vores nyhedsbrev