Vedtægter for Center for Børneliv

§1 Navn
Stk. 1. Centerets navn er "Center for Børneliv - forsknings- og vidensformidling til fremme af børns og familiers trivsel".
Stk. 2. Centerets hensigt er forbedre sundhed og trivsel hos børn og familier i Danmark ved at sikre tværfagligt orienteret formidling af forskning og viden til praktikere, der arbejder med børn og familier og ad denne vej fremme vidensbaseret praksis.
Stk. 3. Sekretariatsfunktionen har hjemsted i København.

§2 Formål med foreningen
Stk. 1. Foreningen er almennyttig med det formål at forbedre familie- og børnesundhed i Danmark gennem følgende indsatser:

- At udgøre et videnscenter og en vidensportal, der skaber overblik over temaer, som er relevante for familier gennem graviditeten , børne- og ungdomslivet. Der lægges vægt på at indsamle viden, som kan styrke gravide og familier, med vægt på resiliens, sundhedsfremme og forebyggelse baseret fortrinsvis på  videnskabelige arbejder på tværs af fag.

- At formidle ny forskning til forskere, fagprofessionelle, administratorer, politikere og andre interesserede hovedsagelig gennem hjemmeside, nyhedsbreve og konferencer.

- At fremme netværk: mellem forskere fra forskellige fagdiscipliner, der har børns og familiers trivsel som interessefællesskab og som producerer forskning til gavn for praksis - og mellem forskningverdenen og praksis, så fagprofessionelle kan medvirke til at initiere forskning, og så forskere kan søge bistand i forhold til problemstillinger, relevans og dataindsamling hos fagprofessionelle med børne- og familiekontakt.

- At fremme en tværfaglig forståelse af de elementer, som ifølge forskningen kan hæmme og fremme familie- og børnesundhed.

- At yde konsulentvirksomhed - herunder vidensopsamling, undervisning og udviklingsarbejde, der kan fremme børns sundhed og familiers trivsel.

- At skabe kortere vej mellem forskning og praksis og tjene denne sag på bedste vis.

- At fremme børns og familiers trivsel gennem understøttelse af forskningsbaseret praksis. 

- At drive Center for Børneliv ud fra de overordnede formål og indsatser.

Stk. 2. Kommunikation
Centrets hjemmeside (centerforboerneliv.dk) er en vidensportal (artikler, nyheder, temaer, artikelsamlinger samt beskrivelse af foreningens aktiviteter, der fremmer foreningens formål) målrettet grupperne nævnt i § 2 stk. 1.
Centret udsender flere forskellige nyhedsbreve målrettet specifikke målgrupper.
Netværksdannelse mellem forskere og fagprofessionelle på tværs er et prioriteret område kommunikationsmæssigt med den hensigt at gøre vejen mellem forskningen og praksis i kommuner, regioner og i det frivillige arbejde så kort som mulig.

Medlemmer:

§3 Optagelse
Stk. 1. Centeret kan som medlemmer optage fagprofessionelle eller organisationer, som arbejder med eller forsker i den relevante målgruppe i henhold til § 2 stk. 1.
Stk. 2. Alle interesserede er velkomne til centerets arrangementer, men medlemmer har fortrinsret. Centeret kan endvidere optage andre medlemmer med engagement i børne- og familiefeltet eller medlemmer, som sympatiserer med foreningens formål.

§4 lndmeldelse
Stk. 1. Centeret tilbyder individuelle medlemskaber og kollektive medlemskaber. Alle medlemmer, som deltager i generalforsamlingen, har en stemme.
Stk. 2. Kontingentet betales forud. Kontingentets størrelse fastsættes i henhold til § 6 stk. 1.

§5 Udmeldelse
Stk. 1. Manglende betaling af kontingent medfører udmeldelse.

§6 Kontingent
Stk. 1. Generalforsamlingen fastsætter kontingentet. Bestyrelsen fastsætter de præcise regler for opkrævning af kontingent.

§7 Generalforsamling
Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og afholdes en gang årligt i forbindelse med årsmøde. lndkaldelse sker skriftligt med 6 ugers varsel og med angivelse af dagsorden. 14 dage før mødet fremsendes endelig dagsorden med følgende punkter:

1) Velkomst og præsentation af bestyrelsen
2) Valg af dirigent
3) Valg af stemmetællere og referent
4) Godkendelse af dagsordenen
5) Beretning fra bestyrelsen
6) Fremlæggelse af regnskab
7) lndkomne forslag
8) Fastsættelse af kontingent og rammebudget
9) Valg af bestyrelse
10) Godkendelse af den indstillede revisor
11) Eventuelt

Stk. 2. Generalforsamlingens beslutninger vedtages med almindelig stemmeflerhed. Hvis et medlem
begærer det, skal afstemningen ske skriftligt.
Stk. 3. Kun på den ordinære generalforsamling kan forelægges og behandles forslag om vedtægternes
ændring samt forslag til foreningens opløsning.
Stk. 4. Forslag, der ønskes behandlet, skal indsendes til formanden senest 3 uger inden generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 5. Samtlige generalforsamlingsbeslutninger træder straks i kraft.

§8 Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1. Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling og skal gøre det, når mindst to % af medlemmerne eller et flertal i bestyrelsen fremsætter begæring herom. Begæringen skal ledsages af en angivelse af de forslag, som ønskes behandlet. Bestyrelsen er i dette tilfælde berettiget til at optage andre punkter på dagsordenen.
Stk. 2. lndkaldelse til ekstraordinær dagsorden skal ske skriftligt til medlemmerne.

§9 Bestyrelsen
Stk. 1. Ledelsen af Center for Børneliv varetages af en bestyrelse, som består af en formand og 6-10 øvrige bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen skal tilstræbe at repræsentere fagprofessionelle, der arbejder med gravide, børns og familiers trivsel og helbred, forskere med fokus på dette område og kommunal og regional ledelse.
Stk. 2. Det prioriteres, at der er en bredde i bestyrelsens sammensætning i forhold til repræsentation af forskellige fag eller fagdiscipliner samt repræsentation af de forskellige landsdele.
Stk. 3. Formanden er tegningsberettiget.

§10 Valg
Stk. 1. Forslag til kandidater skal være bestyrelsen i hænde senest tre uger før generalforsamlingen.
Stk. 2. Senest en uge før generalforsamlingen skal oversigten over opstillede kandidater figurere på hjemmesiden.
Stk. 3. Ved forhindret fremmøde, kan medlemmer stemme via fuldmagt.
Stk. 4. Bestyrelsen vælges for to år på den ordinære generalforsamling. Valget foregår ved medlemmernes skriftlige afstemning og alle medlemmer skal gives mulighed for dette. For bestemmelser vedrørende indstilling af kandidater se § 9 stk.1 og stk.2. Valgprocedure fastsættes af bestyrelsen.
Stk. 5. Fire af bestyrelsens medlemmer vælges på lige år og fem på ulige år. Genvalg kan finde sted. I første valgperiode sidder bestyrelsen i henholdsvis to og tre år.
Stk. 6. Som bestyrelsesmedlemmer vælges de kandidater, der opnår højst stemmetal.
Stk. 7. Alle, der deltager i generalforsamlingen, kan afgive stemmer på de opstillede kandidater. Der kan stemmes via fuldmagt.
Stk. 8. lntet bestyrelsesmedlem kan vælges for mere end tre på hinanden følgende perioder.
Stk. 9. Formand, næstformand og kasserer vælges af bestyrelsen ved almindelig stemmeflerhed under bestyrelsens konstituerende bestyrelsesmøde.

§11 Bestyrelsesmøder
Stk. 1. Bestyrelsen afholder mindst fire møder årligt. Når formanden eller to af bestyrelsens øvrige medlemmer finder det nødvendigt, afholdes bestyrelsesmøde.
Stk. 2. I tilfælde af stemmelighed tæller formandens stemme for to.
Stk. 3. Til beslutningsdygtighed kræves, at mindst fire medlemmer deltager.
Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

§12 Revisor
Stk. 1. På den ordinære generalforsamling godkendes den revisor, som bestyrelsen har valgt at indstille.

§13 Anvendelse af indtægter
Stk. 1. lndtægterne anvendes til fremme af Center for Børnelivs formål, således som det er udtrykt i §2.

§14 Regnskab
Stk. 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2. En regnskabsfører forestår det løbende regnskab, der tilstilles revisorerne hvert år inden 1. april. §15 Vedtægtsændringer
Stk. 1. Vedtægtsændringer kan kun vedtages på en generalforsamling, hvor 213 af deltagerne stemmer for ændringen.

§16 Opløsning
Stk. 1. Beslutning om foreningens ophævelse eller sammenlægning med anden organisation skal vedtages på generalforsamling og kan efterfølgende kun effektueres ved en urafstemning, hvor mindst 2/3 af medlemmerne stemmer for.
Stk. 2. Ved ophævelse af foreningen træffer en generalforsamling afgørelse om foreningens formue.

Frederiksberg 16. marts 2017

Skriv en kommentar

Tilmeld dig vores nyhedsbrev