Det at få børn kan være en udfordring i parforholdet og samlivsbrud er blevet et udbredt fænomen i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik var skilsmisseraten på knap 49% i 2015. Et brud kan føre mange sociale, psykologiske og økonomiske konsekvenser med sig, og derfor er det relevant at undersøge, om målrettede tiltag kan forebygge, at så mange par bliver skilt.

Yadid Levy/Norden.org Yadid Levy/Norden.org

Af Anna Fasting

Kurser kan forebygge samlivsbrud

Flere kurser målrettet par har til formål at forebygge, at det øgede pres i parforholdet fører til samlivsbrud. Kurserne er funderet i en kognitiv tilgang, og har ofte fokus på forældrenes indbyrdes kommunikation, fælles håndtering af stress og konfliktløsning i hverdagen (1). Denne artikel sætter fokus på disse kurser og deres effekt. Spørgsmålet er nemlig, om kurserne virker – og især om de virker på langt sigt?

Kurser for par ser ud til at modvirke skilsmisse - også mange år efter kurset er afsluttet. Det konkluderer et tysk psykologisk forskerhold i en forskningsartikel fra 2009 med psykolog Kurt Hahlweg i spidsen (1). Der er udviklet mange typer af par-kurser. Vi kender korttidseffekten af flere af dem - efter 1 og 3 år - mens langtidseffekten for de fleste kursers vedkommende fortsat er ukendt - med få undtagelser (1,2). Hahlweg og kolleger satte sig for at undersøge parrenes trivsel 11 år efter et afsluttet EPL par-kursus. De ville undersøge tre forhold: samlivsprocenten, om parrene stadig brugte nogle af de kommunikations-værktøjer, som de lærte på kurset, samt glæden i parforholdet. 

Færre samlivsbrud

Den indsats, som Hahlweg og kolleger undersøgte langtidseffekten af, var EPL (se faktaboks), og undersøgelsen viste en signifikant positiv effekt; 27,6% af kursusdeltagerne var efter 11 år blevet skilt- mod 52,5% i en kontrolgruppe, der ikke havde fulgt kurset. 55% af kursusdeltagerne huskede ét dialogværktøj ud af de otte, som de havde lært på kurset, mens 70% huskede ét lytte-værktøj. Kurt Hahlweg og kolleger undersøgte også partilfredsheden i de eksisterende forhold, og fandt dog ingen signifikant forskel mellem de par, der havde modtaget kurset, og parrene fra kontrolgruppen. I begge grupper fandt de, at der var glæde i parforholdet hos langt de fleste, der stadig var sammen med deres partner.

Kursisterne lærte metoder til konstruktivt at håndtere deres parrelaterede problemer

Det ser ud til, at EPL-kurset har haft langvarig positiv effekt. Selvom EPL-deltagerne ikke udviste en øget glæde i ægteskabet i forhold til kontrolgruppen, var langt flere stadig sammen; kursisterne lærte metoder til at håndtere deres parrelaterede problemer, og forøgede derved deres chancer for at bevare forholdet.

far med baby

Hvad ved vi om indsatserne?

Fordi skilsmisse ofte betyder store personlige og økonomiske omkostninger, både for familien og for de offentlige systemer, tilbyder staten ofte forskellige kurser, der skal forebygge samlivsbrud (1). Men hvad ved vi egentlig om kurserne og deres effekt? 

Loft fremhæver programmerne ECCT, EPL og PREP som dem, der er bedst evaluerede og mest veldokumenterede.

Den sociologiske forsker og adjunkt Lisbeth G. Trille Loft har i 2014 udgivet en systematisk forskningsoversigt over par-kurser (2). Loft fremhæver, at der er bedst dokumnetation for programmerne ECCT, EPL og PREP; især er undersøgelser af det amerikansk udviklede par-kursus PREP (se faktaboks) meget veldokumenteret. Loft peger på, at PREP har vist positive resultater i amerikansk kontekst, også hos par med forskellig etnisk og socioøkonomisk baggrund. I disse undersøgelser tages der dog ike højde for hvor længe parrene har været sammen og hvor mange børn de har. Det er også værd at bemærke, at der ikke er blevet målt nogen positiv effekt i afprøvningen af PREP i en dansk undersøgelse af gravide par. Loft pointerer, at der uden for USA kun er fundet en positiv effekt af PREP blandt par med høj risiko for samlivsbrud (2). Hun understreger, at vi mangler forskningsbaseret viden om PREP i en dansk kontekst og at vi derfor fortsat må trække på de amerikanske undersøgelsers resultater. Her er det vigtigt at bemærke, at PREP-kurserne i Danmark er tilpasset danske forhold og derfor ikke er fuldkommen magen til det amerikanske kursus.

Findes den gode opskrift?

Det ser ud til, at programmer som EPL og PREP kan støtte par, og i bedste fald være medvirkende til at forebygge samlivsbrud. Både Hahlweg og Loft konkluderer, at mangler i forskningsundersøgelserne kan have påvirket resultaterne – og derfor kender vi ikke den reelle effekt af indsatserne (1,2). F.eks. var både EPL-deltagerne og kontrolgruppen fra Hahlweg’s studie alle hvide middelklassepar (fra Tyskland), og vi ved derfor ikke, om et EPL-forløb har samme effekt på alle par - på tværs af etnicitet, økonomi og kultur.

Det kan være et tegn på, at de par, der i forvejen er optaget af at ville arbejde på deres forhold, har bedre chancer for at klare sig på den lange bane

Derudover var undersøgelsen af EPL ikke et lodtrækningsstudie. Deltagerne havde selv ønsket kurset. Det kan være et tegn på, at de par, der i forvejen er optaget af at ville arbejde på deres forhold, har bedre chancer for at klare sig på den lange bane. PREP og EPL er de bedst dokumenterede indsatser vi kender til - men vi ved endnu om kurserne vil virke for alle par uanset kvaliteten af parforholdet - eller på tværs af faktorer som eksempelvis etnicitet, kultur og socioøkonomisk baggrund. Dog fremhæver Loft tre temaer, som viser sig i de indsatser med bedst dokumenteret effekt. De tre elementer er 1) kognitiv adfærdsterapi, 2) god kommunikationspraksis og 3) stresshåndtering. Temaerne er med stor sandsynlighed virkningsfulde elementer i par-kurser, der søger at forebygge samlivsbrud – til inspiration til fagfolk, der arbejder med par og familier, som er i fare for samlivsbrud.

Læs interview med Ph.d. og lektor i psykologi ved Aarhus Universitet, Tea Trillingsgaard, der forsker i samlivsbrud og parinterventioner, her. 


Klik  her for at læse om andre forskningsprojekter om skilsmissebørn:

  • om risici og muligheder for trivsel efter skilsmissen
  • om børneliv i to hjem
  • om skilsmissens betydning for børns mentale trivsel
  • om søskendes betydning 

Kilder:

1) Hahlweg, Kurt, & Richter, Diana. (2010). Prevention of marital instability and distress. Results of an 11-year longitudinal follow-up study.(Clinical report). Behaviour Research and Therapy, 48(5), 377.

2) Loft, L., Jørgensen, Trine, & SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. (2014). Programbaserede indsatser for par i krise, en forskningsoversigt (1. oplag ed., Kort & klart). Kbh.: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Tysk psykologisk effektstudie fra 2009 af et tysk udviklet par-interventionsforløb: EPL.
    67 par deltog i studiet. 51 par deltog i kurset, mens 19 par var kontrolgruppe. Effektstudiet undersøger kursernes langtidseffekt efter 11 år, og måler på parrenes tilfredshed med forholdet, samt på deltagernes hukommelse af de lærte kommunikationsstrategier.

    Kilde 2: Sociologisk forskningsoversigt fra 2014 over effektstudier af interventioner målrettet par. Interventionerne var kurser, der havde til formål at forhindre samlivsbrud. 43 internationale studier indgik i undersøgelsen. Alle de inkluderede studier måler på effekten af par-interventioner.
    Forklaring af forkortelser: PREP står for Prevention and Relationship Enhancement Program/ EPL står for Ehevorbereitung – Ein Partnerschaftliches Lernprogramm.

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev