Skrevet af  Fie Maria Bondesen og Ida Storm

"Mennesket bag professionen" - fagpersoner fortæller

Vil du have indblik i arbejdslivet hos de faggrupper, der arbejder med vores børn? Eller er du studerende med interessere for at høre en erfaren fagperson fortælle? Så kom, lyt, og spørg, når spændende fagpersoner fortæller: Hvad driver dem, og hvilke udfordringer har de mødt? Arrangementerne er åbne og gratis for alle, men er målrettet studerende og fagpersoner inden for børne- og familieområdet.

Foredragsrækken "Mennesket bag professionen" er et samarbejde mellem Center for Børneliv, Københavns Professionshøjskole (tidl. Metropol og UCC) og konsulent og mentor René Meyrowitsch. Læs om hvad vi vil opnå med foredragsrækken her.

Program


Tidligere foredrag i rækken:

Foto ADR

En sundhedsplejerske fortæller om at arbejde med integration

Ledende sundhedsplejerske i Ishøj Anne-Dorthe Roland fortæller om sit arbejdsliv som sundhedsplejerske og sundhedsfaglig leder med fokus på børn og familiers trivsel i flerkulturelle kontekster. Anne-Dorthe har unik erfaring med det helt tidlige integrationsarbejde på tværs af etnicitet og kulturer - bl.a. i form af særligt organiserede tværkulturelle mødregrupper. Læs om foredraget her.

 

Foto Niels Michelsen småt

En børnelæge fortæller om sin kontakt med svigtede børn - og om legens værdi

Børnelæge Niels Michelsen fortæller om sit mangeårige arbejdsliv som speciallæge i bl.a. Socialforvaltningen og Rigshospitalets børneafdeling. Niels Michelsen har arbejdet med omsorgssvigtede, mishandlede og seksuelt misbrugte børn og har her opdaget værdien af at lege – både for børnene, deres forældre og hele deres sociale netværk. Læs om foredraget her.

Foto Jane Bækgård småt

En psykolog og børnesagkyndig fortæller om sine erfaringer med konfliktramte familier

Pædagoguddannede psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi og børnepsykologi Jane Bækgård fortæller om at have sit indre barn og opvækst med sig i sin profession. Jane Bækgård arbejder som børnesagkyndig i Lyngby Ret og har mangeårig erfaring med dialogen med familier i konflikt og fokus på fagpersonens relationelle betydning. Læs om foredraget her.

 

Lene Munch Vilstrup

En socialrådgiver og misbrugsbehandler fortæller om udfordringer og refleksioner i arbejdet med unge med misbrug

Socialrådgiver med juridisk overbygning Lene Munck Vilstrup fortæller om sit arbejdsliv som misbrugsbehandler og tidligere børnesagsbehandler. Lene Munck Vilstrup deler sine refleksioner over mødet med de unge med misbrug – og sin motivation for arbejdet med deres komplicerede livssituation. Læs om foredraget her.

 

Foto Anne

En socialpædagog fortæller om at være mentor og bisidder for unge, sårbare forældre

Socialpædagog og netværkskoordinator i Sundhedstjenesten Anne Madsen fortæller om sit arbejdsliv som mentor for sårbare mødre og bisidder for dem og deres børn i Statsforvaltningen. Anne Madsen arbejder på et nyt projekt i Ringsted Kommune, som skal styrke relationen mellem fædre og deres børn - særligt når relationen mellem mor og far også er skrøbelig. Læs om foredraget her.

 

Nannette Q

En børnehospice-sygeplejerske fortæller om sit arbejde med livstruede børn

Afdelingssygeplejerske Nanette Quistorff fortæller om sit arbejdsliv som udvikler og afdelingssygeplejerske på Danmarks første børne- og ungehospice Lukashuset. Nanette Quistorff giver et unikt indblik i arbejdet med sorg og glæde og professionelle og personlige kompetencer i arbejdet med børn og familier med livstruende og livsbegrænsende sygdomLæs om foredraget her.


1 kommentar

  • Kommentar link søndag, 11 marts 2018 21:36 Skrevet af Karin Hansen

    Hvordan tilmelder jeg mig foredraget på tirsdag med Anne Madsen.
    Frederiksberg Sundhedspleje har kollektivt medlemskab.

Skriv en kommentar

Tilmeld dig vores nyhedsbrev