Børn Gror i Natur - Er der plads til natur i moderne børneliv?

En tredjedel af alle danske børn kommer kun ud i naturen mindre end én gang om ugen. Vi ved, at det at være uden døre kan bidrage til et sundere børneliv, så hvordan får vi børnene mere ud i naturen? Center for Børneliv var med, da Friluftsrådet, Center for Børn og Natur og Nordeafonden inviterede til debatarrangement, i forbindelse med kampagnen ”Børn Gror i Natur”.

IMG 1302
Debatarrangementet bød også på smagsprøver på spiselige urter

”Vi skal have naturen mere ind i det moderne børeliv”. Sådan lød ordene fra Jan Ejlsted, direktør i Friluftsrådet, da han torsdag d. 31. maj bød velkommen til debatarrangementet ”Er der plads til natur i det moderne børneliv?”. Arrangementet var samtidig startskuddet til kampagnen ”Børn gror i natur”. Aftenen bestod af tre paneldebatter, hvor en række børne- og naturkyndige fagpersoner, iværkættere og forskere sammen skulle dikutere tre "benspænd" for, at børn kommer mere ud i naturen.

Første benspænd: At prioritere natur i hverdagen

  • René Redzepi (kok og initiativtager til projekt Vild Mad)
  • Søren Andkjær (forsker v. Institut for Idræt & Biomekanik, SDU)
  • Søren Eilersen (Aarstiderne & projekt Haver til Maver)
  • Carolina Magdalena Maier (Alternativtet)

Søren Andkjær (forsker, SDU) lagde ud med at pointere, at det er vigtigt ikke at overromantisere naturen, da børn også kan få gode oplevelser andre steder. Dog viser forskning på området, at børn har stor gavn af at være udendørs. Børn udvikler deres motorik, er mere aktive og danner flere relationer når de leger uden for børnehavens eller klasseværelsets fire vægge.

"Jo mere man er i naturen, jo mere vil man gerne tage sig af den” 
René Redzepi, kok og initiativtager til appen VILD MAD

René Redzepi lagde vægt på, at børn skal ud i naturen for at blive mere beviste om den. ”Jo mere man er i naturen, jo mere vil man gerne tage sig af den” pointerede han. Det handler både om naturen i sig selv, men også om at blive bevidst om ressourcer og madspild: ”man smider ting væk, fordi man ikke tillægger dem værdi”. Ifølge Redzepi, skal børn blive mere bevidste om naturens værdi. Eksempelvis ved brug af teknologi, hvis den tages med ud i naturen. René er initiativtager bag appen VILD MAD, der kan bruges til at identificere råvarer i naturen, som man selv kan samle.

Søren Eilersen (Aarstiderne) har haft stor succes med at oprette skolehaver på tværs af landet. Ifølge ham, er stort set alle børn glade for at komme i skolehavene – ”de tror, at de har fri, selvom de lærer en masse”. Ifølge ham, er den værdi børn får ud af at være i naturen, ikke nødvendigvis én man kan måle og veje. Det handler om at være forbundet til naturen.

Andet benspænd: Færdigheder og frygt

  • Karen Wistoft (professor MSO skolehaver, natur og udepædagogik, DPU)
  • Thomas Laursen (professionel sanker, Wildfooding.dk)
  • Mads Broderen (motorik- og naturvejleder)
  • Mariella Harpelunde Jensen (projektleder, Dansk Hulebyg)

Panelet skulle sammen diskutere børns udfoldelse versus den frygt som kan opstå blandt voksne, når børn boltrer sig i naturen. Natur- og motorikvejleder Mads Brodersen lagde ud med at bede alle i salen om at tænke tilbage på en god barndomsleg. Dertil stillede han en række spørgsmål, hvor folk skulle rejse sig op, hvis svaret på spørgsmålet var ja: ”Foregik legen udendørs? Var der god tid til at lege? Var legen styret af en voksen?”.

Der var i salen stor enighed om, at nogle af vores bedste barndomsminder kom fra oplevelser i naturen, som vi selv havde fundet på. Mads Broderens pointe var, at vi skal give børn tid til at sætte legen fri i naturen. ”Børn bliver kloge af at få jord i hovedet” som han lagde ud med at sige. Derefter tilføjede han, at det ikke er naturen der er farlig – ”det er det ikke at vide noget om naturen, som er farligt”.

"Vi må gå væk fra den romantiske idé om, at naturen i sig selv gør børn til bedre mennesker" 
Karen Wistoft, forsker, DPU

Karen Wistoft pointerede dog, at der er forskel på naturoplevelser og læring i naturen. ”Hvis børn skal lære i naturen, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om, hvad for en værdi man tillægger naturen. Vi må gå væk fra den romantiske idé om, at naturen i sig selv gør børn til bedre mennesker” tilføjede hun. Dette var professionel sanker Thomas Laursen dog ikke helt enig i: ”Det er svært at være en skiderik, når man har gået i skoven en hel dag”.

IMG 1300
Første paneldebat

Tredje benspænd: Børns brug af teknologi

  • Imran Rashid (speciallæge og forfatter til bogen SLUK – om digital afhængighed)
  • Theresa Schilhab (ph.d., dr.pæd. og forsker i børns brug af teknologi i naturen, DPU)
  • Morten Skov Hasen (kanalredaktør, DR Ramasjang og Dr Ultra)

Imran Rashid lagde ud med at forklare, hvorfor han har en kritisk indstilling til børn og unges brug af smartphones og tablets. Hans anke er, at digitale medier skaber en afhængighed som stresser hjernen hvilket gør, at vi ikke længere formår at agere efter vores egne behov: ”Det der adskiller os fra dyrene er, at vi er i stand til at lave symbolsk tænkning. Hvor naturen giver os en indre styring, repræsenterer teknologien en ydre styring”.

"Naturen leverer en måde at være i verden på, som vi ikke får andre steder fra" Therese Schilhab, forsker, DPU

Forsker Theresa Schilhab, der har undersøgt børns brug af digitale medier i naturen, indvendte, at der er eksempler på, at natur og teknologi kan kombineres på nye og interessante måder – eksempelvis i spiellet Pokémon Go. Ifølge Theresa Schilhab har naturen en værdi i sig selv: ”Naturen leverer en måde at være i verden på, som vi ikke får andre steder fra. Naturen har en uforudsigelighed, som menneskeskabte omgivelser ikke har.”

På DR’s børnekanaler DR Ramasjang og DR Ultra er man også opmærksomme på, hvor stor en rolle teknologien spiller i børns liv. Dog er man ikke i tvivl om, at teknologien spiller en rolle, som kanalredaktør Morten Skov Hansen påpegede: ”Børn er nødt til at forstå teknologi”. Dog findes der allerede eksempler på, at medier - eksempelvis fjernsynsprogrammer - kan få børn til at engagere sig i natur og udeliv. Programmerne ”Ramasjang redder bierne” og ”Dansk hulebyg” der begge er sendt på DR, er netop eksempler på dette.

Hvad hvilke naturoplevelser hører med til et godt børneliv?

Som et led i kampagnen ”Børn Gror i Natur” har organisationerne bag projektet besluttet sig for at lave en ”Naturkanon”, der skal kortlægge hvilke naturoplevelser og udeaktiviteter som alle børn skal opleve. Har du selv et bud på en naturoplevelse, som alle børn bør opleve, så klik HER og indsend dit forslag.


Læs også:

Center for Børnelivs forskningsbaserede nyhedsbrev om "Børn, dyr og natur"


 

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev