Skrevet af 

Fagdokumentar: Tre film sætter fokus på fars betydning

Hvad er betydningen af den tidlige tilknytning mellem far og barn? Hvordan kan sundhedsplejen blive bedre til at inddrage fædrene i det tidlige omsorgsarbejde. Hvilken betydning har det for barnets senere trivsel, at det har en nær relation til begge forældre? Dette og meget mere kan du få svar på, når forskere og praktikere i tre korte film, som Center for Børneliv har produceret i forbindelse med projekt Til Gavn for Barnet (SUS), fortæller om betydningen af fædres rolle.

Fædre på Forkant
Center for Børneliv var samarbejdspartner på projekt Til Gavn for Barnet, som havde til formål at involvere fædre i at udvikle tilbud og indsatser til sårbare familier. Erfaringerne fra projektet bliver brugt i projekt Fædre på Forkant, som er blevet til i samarbejde mellem Socialt Udviklingscenter SUS og Center for Børneliv, samt sundhedsplejen i Frederiksberg, Ringsted og Thisted Kommune. Projektet går ud på at udbrede et nyt koncept for fædregrupper, særligt målrettet fædre i sårbare far-barn-relationer. Center for Børneliv bidrog bl.a. med et vidensnotat om emnet, som du kan læse HER

Fokus på fædre i sundhedsvæsenet
Psykolog, forskningsleder på Rigshospitalet og formand for foreningen Forum for Mænds Sundhed Svend Aage Madsen fortæller her, hvordan synet på fædre har ændret sig markant med årene. Fra at være et stort set uudforsket forskningsfelt, fylder far-barn-relationen langt mere i forskningen i dag. Fra at blive opfattet som en perifer figur i familien, ses faren i dag som potentiel primær omsorgsperson, der på lige fod med moren kan udgøre en tryg base for barnet. Svend Aage Madsen fortæller desuden om forskning i mænds fødselsdepressioner. Her ses det at betydningen af fars fødselsdepression kan være lige så afgørende for barnets videre trivsel, som hvis moren har en fødselsdepression: 

 

Erfaringer med større inddragelse af fædre i sundhedsplejen
Tre ledende sundhedsplejersker deler i filmen her deres erfaringer med at skabe større fokus på far i det tidlige sundheds- og omsorgsarbejde. Det nye fokus på fædre har høj grad fokuseret på de sårbare far-barn-relationer, og projektet har sat gang i en debat om hvad sårbarhed egentlig er, og hvad det vil sige at have en sårbar far-barn-relation. Desuden har det øgede fokus på fædre skabt større opmærksomhed på det ligeværdige forældreskab. Se med her:

 

Forskning i sårbare far-barn-relationer
Center for Børnelivs centerleder Ida Storm fortæller her om forskningen på området. Forskningen viser, at en sårbar far-barn-relation kan få store konsekvenser for børnenes senere udvikling. Sårbarhed kan blandt andet opstå hvis fædrene mangler anerkendelse i deres rolle som forælder, får børn i en tidlig alder, eller hvis de selv har oplevet tilknytningsproblemer i deres egen barndom. Hør mere i denne opsamling af den dansk og international forskning på området:

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev