Kvalitet og styring i daginstitutioner – CeDifs årskonference 2018

Der bliver talt meget om 'kvalitet' i danske daginstitutioner – men hvad er kvalitet? Og kvalitet for hvem? Er læringsmål og vurderingsredskaber med til at sikre kvaliteten eller i højere grad til hindring for den? Center for Børneliv var med, da CeDif – Center for Dagsinstitutionsforskning – d. 4. maj afholdt årskonferencen "Kvalitet og styring i daginstitutioner". Vi giver dig et overblik over konferencens hovedtemaer.

 IMG 1238

Hvad er kvalitet i daginstitutioner?
Dette var det overordnede spørgsmål, da Annegrethe Ahrenkiel, leder for Center for Daginstitutionsforskning, d. 4. maj bød velkommen til centrets årskonference om ”Kvalitet og styring i daginstitutioner”. Ifølge Annegrethe Ahrenkiel fremstår ’kvalitet’ i dagtilbud som noget selvindlysende, objektivt og målbart – selvom begrebet egentlig er baseret på værdier og overbevisninger. Selvom de fleste kan blive enige om, at kvalitet i dagtilbud er afgørende for børns udvikling og trivsel, så er der stadig mange holdninger til, hvad kvalitet egentlig er. Handler kvalitet om trivsel, læring, børnenes aktivitetsniveau eller om de resultater man opnår igennem diverse tests? Og kvalitet for hvem? Børnene, forældrene, pædagogerne, forvaltningen eller politikerne?

Pædagogisk oprør
Dagens første oplæg bidrog til en debat af ovenstående spørgsmål. På baggrund af et pædagogisk ”børnehaveoprør” som fandt sted i Norge (2016), satte forskerne Mari Pettersvold og Solveig Østrem fra Høgskolen i Sørøst-Norge sig for at undersøge, hvordan pædagoger ytrer kritik, og hvordan kritikken bliver mødt, når den ytres. Børnehaveoprøret opstod som følge af, at den norske regering havde stillet et lovforslag om indføringen af læringsmål i norske børnehaver. Dette forslag førte til en ophedet debat, hvor mange pædagoger stillede sig kritiske overfor, hvad dette ville få af konsekvenser for børnenes trivsel.

"For flere af pædagogerne var blev deres kritik mødt med trusler om fyring eller opsigelse."


Professionel uro – når pædagoger ytrer kritik

For at undersøge fænomenet ”professionel uro” interviewede forskerne 15 børnehavepædagoger, der hver især havde erfaringer med at stille sig kritiske overfor indføringen af diverse kommercielle, børnerettede programmer og test-redskaber på deres arbejdsplads. For flere af pædagogerne blev deres kritik mødt med trusler om fyring eller opsigelse, imens andre oplevede, at det var dem og ikke sagen, der blev fremhævet som det problematiske. Nogle oplevede dog at blive lyttet til af deres ledere, og flere fik bremset de tiltag, som de var kritiske overfor.

Hvad kendetegner kritik der når frem?
Forskerne opsummerede, at i de tilfælde, hvor det var lykkedes pædagogerne at komme igennem med deres kritik, gjorde følgende faktorer sig gældende:

  • Mindst to pædagoger var gået sammen om at ytre deres kritik overfor ledelsen.
  • Lederen havde lyttet til kritikken og havde taget den alvorligt.
  • Pædagogerne havde forberedt gode, faglige argumenter og ytrede deres kritik på en saglig måde.

Afslutningsvis pointerede forskerne, at det kan nytte at sige fra – og at der findes ledere, som er interesserede i at lytte. Forskerne udgiver snart deres forskningsresultater i bogen "Professionel Uro".

IMG 1244
Mari Pettersvold og Solveig Østrem fortæller om deres kommende bog "Professionel uro"

Vurdering af børn – etiske og faglige dilemmaer
Debatten om pædagogisk kritik og faglighed blev videreført senere på dagen, da forskerne Gerd Sylvi Steinnes fra Institut for Pedagogikk ved Høgskolen i Volda og Liv Torunn Eik fra Høgskolen i Sørøst-Norge fortalte om norske pædagogers erfaringer med at arbejde med pædagogiske vurderingsredskaber som en del af den pædagogiske praksis. Dette er blevet aktuelt, da der i 2017 blev indført en ny rammeplan for norske daginstitutioner. En del af den nye rammeplan fokuserer på, at pædagoger skal arbejde mere systematisk med vurdering af børns udvikling og trivsel.

 

"Vurderingsredskaberne hjalp pædagogerne til at arbejde med børns trivsel på en mere systematisk måde."


Et fælles sprog for vurdering af børns trivsel

Ligesom under ”børnehaveoprøret” året inden, i 2016, havde mange pædagoger stillet sig kritiske overfor de nye tiltag. Ifølge forskerne oplevede flere pædagoger dog også, at vurderingsredskaberne hjalp dem til at arbejde med børns trivsel på en mere systematisk måde, og til at reflektere over hvad de gjorde og hvorfor. Forskerne pointerede, at dette har bidraget til, at man er gået fra en individuel til en mere kollektiv evalueringspraksis – og at man dermed har fået bedre forudsætninger for at drøfte, hvad børns trivsel er. ”At bygge en vurderingskultur er ikke et mål i sig selv”, som en af forskerne afslutningsvis pointerede, men det kan bidrage til, at man får skabt et fælles sprog for bedre at kunne vurdere børns trivsel.

 

"Både pædagoger og forældre mener, at læring i børnehaven ikke skal være på bekostning af leg – men at læring i stedet skal ”leges ind”.

 

Parate børn – en kultivering af det sociale
Hvad vil det sige at børn er parate? Parate til børnehaven, til skolen, til livet? Dagens sidste oplæg blev holdt af forskerne Bjørg Kjær og Dil Bach (DPU), som har undersøgt parathedsbegrebet i en pædagogisk kontekst – både blandt børn, pædagoger og forældre. ”I 2004 blev der indført pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner – men hvad er det så, børn skal lære?” spurgte én af forskerne retorisk. I deres undersøgelse fandt forskerne, at både pædagoger og forældre mente, at læring i børnehaven ikke skulle være på bekostning af leg – men at læring i stedet skulle ”leges ind”. Dog oplevede børnene ofte læringsforløbene som bundne opgaver, som ikke alle fandt lige spændende.

"Det socialt ikke-parate barn er allestedsnærværende som en bekymring og risiko."


Parathed – en kultivering af det sociale

Ifølge forskerne er der sket en ændring, hvor vi er gået fra at lægge størst vægt på børnenes sociale udvikling og trivsel til i højere grad at fokusere på børnenes læring og skoleparathed. På deres feltarbejde i to danske daginstitutioner oplevede forskerne, hvordan paratheden også blev italesat overfor børnene, når et barn eksempelvis havde svært ved at sidde stille eller binde sine sko. Parathedsdiskussionen har også medført, at vi har udviklet et mere snævert blik for, hvad det vil sige at være socialt ”parat”. I dag skal et barn hverken være

  • For stille eller for vild
  • For sensitiv og empatisk eller for robust og uempatisk
  • For nørdet eller for legende
  • For genert og introvert eller oversocial og ekstrovert
  • For ansvarlig eller for uansvarlig.

”Det socialt ikke-parate barn er allestedsværende som en bekymring og risiko”, pointerede forskerne afslutningsvis. Dette kan også være grunden til, at ”diagnosesproget” og det stigende fokus på ADHD og autisme har vundet større indpas i den pædagogiske virkelighed. Noget kunne tyde på, at der i dag kun er én rigtig måde at være parat på, og at daginstitutionen i nogle tilfælde bliver det sted, hvor børnene ”kultiveres” til den rigtige form for parathed.

  

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev