Svigt af børn i Danmark - Børns Vilkårs årsmøde 2018

Voksne skal turde blande sig, spørge ind og tage børn og unges oplevelser alvorligt. Kun på den måde sikrer vi, at færre børn bliver udsat for svigt og krænkelser. Dette var hovedbudskabet på Børns Vilkårs årsmøde, som tirsdag d. 24. april for 2. år i træk satte fokus på svigt af børn i Danmark. Center for Børneliv bringer her et overblik over de centrale pointer fra årsmødet.

image001 1
Foto: Jesper Carlsen

Hvilke børn og unge oplever svigt i dagens Danmark? Hvordan svigtes de? Og hvad kan voksne og fagpersoner gøre for at komme svigt af børn og unge til livs? Disse spørgsmål udgjorde rammen om Børns Vilkårs årsmøde, som igen i år satte fokus på børn og unge i mistrivsel.

Markant stigning i anmeldelser af vold og digitale krænkelser

Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, indledte årsmødet med at opsummere et par af hovedpointerne fra den rapport, der med støtte fra Trygfonden er udviklet af Børns Vilkår, og som giver et indblik i den nyeste viden om svigt af børn og unge i Danmark anno 2018:

  • VOLD: Antallet af anmeldelser af vold mod børn er steget betydeligt de seneste år. Dette skyldes ikke nødvendigvis, at  flere børn og unge rent faktisk udsættes for vold – det kan også være et udtryk for, at flere børn og unge anmelder den vold, de oplever.

  • MOBNING: Færre børn oplever at blive mobbet i skolen. I 1997 oplevede 25 % af danske børn mobning i skolen, mens dette tal i dag er nede på 8 %. Til gengæld fylder digital mobning i dag langt mere end tidligere.

  • DIGITALE KRÆNKELSER: Fra 2015 til 2017 er der sket en markant stigning (72 %) i antallet af anmeldte blufærdighedskrænkelser på nettet. Denne stigning dækker især over deling af nøgenbilleder, afpresning og rygtespredning omkring seksuel adfærd. Flere piger end drenge har oplevet at blive afpresset til at dele nøgenbilleder.

Desuden fortalte Rasmus Kjeldahl, at der over de seneste år er sket en stor stigning i antallet af underretninger om børns mistrivsel, men at der ofte går alt for lang tid, før der følges op på disse underretninger i det offentlige system. Yderligere viser en undersøgelse, at hele 47 % af den danske befolkning ikke kender til underretningspligten – at alle borgere, som har mistanke om et barns mistrivsel, har pligt til at underrette myndighederne – et tal, som Rasmus Kjeldahl finder foruroligende højt. Som civilsamfund skal vi blive bedre til at gribe ind, understregede han.


Hvorfor er der så meget psykisk mistrivsel blandt børn og unge?

Dette spørgsmål var udgangspunktet for et oplæg af Dansk Psykologforenings formand, Eva Secher Mathiasen, der gav de tilhørende sit bud på, hvorfor mental mistrivsel lader til at fylde mere og mere blandt børn og unge i dag. Ifølge Eva Secher Mathiasen udgør mentale helbredsproblemer i dag den største sygdomsbyrde blandt børn og unge op til 24 år. Næsten dobbelt så mange børn og unge under 18 år i de seneste år kommet i behandling i psykiatrien. Yderligere føler dobbelt så mange børn og unge sig ængstelige, nervøse eller angste, sammenlignet med for 20 år siden og man har set en stigning i antallet af selvmordsforsøg, især blandt unge kvinder.

Selvom vi ved en hel del om, hvad der gør, at den enkelte oplever mental sårbarhed (f.eks. dårlig tilknytning til forældre, traumer eller fravær af venner), så fastslog Eva Secher Mathiasen, at vi ikke kun skal fokusere på det enkelte individ, når vi skal forklare mental mistrivsel – vi skal også kigge på de samfundsmæssige tendenser og strukturer, der er omkring børn og unge i dag, blandt andet:

  • En større eksponering af idealer (især igennem de sociale medier)
  • Større krav om præstation (især i uddannelsessystemet og i den stigende brug af tests)
  • Lille plads til at fejle
  • Lille plads til eftertænksomhed (i dag kaldes et sabbatår efter endt ungdomsuddannelse et ”fjumreår”, hvor man tidligere talte om en ”dannelsesrejse”).

 

”Mål hellere på, om børn har det godt, frem for at måle, hvad de kan præstere. Et barn, der ikke trives, kan ikke præstere, men et barn der trives, præsterer efter bedste evne”. Eva Secher Mathiasen
 

Der skal ifølge Eva Secher Mathiasen tænkes mere kvalitet end kvantitet ind i behandlingen af sager med børn og unge i mental mistrivsel, og generelt skal der mindre fokus på børn og unges præstationer og mere fokus på livsduelighed. ”Mål hellere på, om børn har det godt, frem for at måle, hvad de kan præstere. Et barn der ikke trives, kan ikke præstere, men et barn der trives, præsterer efter bedste evne”.

 

image001
Formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen. Foto: Jesper Carlsen


Social kontrol – om at bryde tavsheden

Dagens næste taler var Sara Omar, som er forfatter til bogen Dødevaskeren fra 2017. Bogen fortæller den barske historie om, hvordan unge kvinder i konservative muslimske miljøer udsættes for svigt, vold og social kontrol af deres familier og af det omgivende samfund. Ved at fortælle om sine oplevelser forsøger Sara Omar at kaste lys over den stærke sociale kontrol, der fortsat eksisterer i bestemte miljøer, både i Mellemøsten, men også i vestlige samfund.

”Snak med dem. Lyt til dem. Du er ikke racist, hvis du spørger forældre ind til, hvorfor deres datter ikke må komme med på studietur. Tag fat i det. Tag fat i de børn og unge, der ser ud til at mistrives”. Sara Omar
 

For at opspore social kontrol af børn og unge – og for at få flere til at bryde tavsheden – kræver det, ifølge Sara Omar, at voksne og fagpersoner tør henvende sig og handle på det, de ser. ”Snak med dem. Lyt til dem. Du er ikke racist, hvis du spørger forældre ind til, hvorfor deres datter ikke må komme med på studietur. Tag fat i det. Tag fat i de børn og unge, der ser ud til at mistrives”, sagde Sara Omar. Bogen Dødevaskeren, som ifølge Sara Omar er et ”kampskrift” og et forsvar for menneskerettigheder, har netop vundet Læsernes Bogpris 2018.

image007
Sara Omar i samtale med dagens konferencier Ulla Essendrop. Foto: Jesper Carlsen


De voksnes ansvar

Når børn udsættes for svigt, er det afgørende, at voksne træder til og handler på det, de ser. Vigtigheden af lige netop dette blev understreget, da den tidligere Godhavnsdreng Poul Erik Rasmussen og Sapran Hassna fra Slagelsesagen, som dagens næste talere, sammen fortalte deres historier om, hvordan de som børn og unge oplevede at blive svigtet af et system, der skulle have beskyttet dem. For Poul Erik Rasmussen er det afgørende, at der placeres et ansvar for, at der ikke blev ført tilsyn med det børnehjem, som systematisk udsatte ham og mange andre drenge for vold, misbrug og medicinske eksperimenter.

”Man skal holde øje med børn, men man skal også holde øje med dem, der holder øje med børn”. Poul Erik Rasmussen
 

På samme måde har Sapran Hassna og hendes søstre kæmpet for at få Slagelse Kommune til at anerkende, at der ikke blev reageret på de mange underretninger om svigt, som søstrene blev udsat for i den plejefamilie, som de boede hos gennem en årrække. Mere tilsyn, flere børnesamtaler og en indsats for at lette sagsbehandlernes arbejde er ifølge Sapran noget af det, der kan forebygge, at lignende svigt sker igen. ”Man skal holde øje med børn, men man skal også holde øje med dem, der holder øje med børn”, som Poul Erik Rasmussen afslutningsvis pointerede.

Børn og unges digitale virkelighed

Dagens sidste tema fokuserede på noget af det, som i de seneste år er kommet til at fylde mere og mere i børn og unges liv – nemlig sociale medier. Børnefaglig konsulent i Børns Vilkår Charlotte Smerup indledte sit oplæg med at spørge ud i salen, hvor mange af de tilhørende, der havde børn i alderen 6-10 år. ”Jeres børn er på de sociale medier”, tilføjede hun - og understregede dermed pointen om, at sociale medier er en del af børns virkelighed helt ned til 6-årsalderen. Flere og flere børn og unge oplever mobning og seksuelle krænkelser igennem digitale medier. Mange undlader at fortælle voksne om deres oplevelser på de sociale medier, fordi de ikke forventer, at voksne forstår eller er interesserede i dem. Derfor er det afgørende, at voksne blander sig og forsøger at forstå børnenes virkelighed på de sociale medier. ”Vi skal ikke gøre børnene til eksperterne”, pointerede Charlotte Smerup.
 

"De voksne skal turde reagere og blande sig – og de skal tage børnenes problemer alvorligt. Dette gælder både fagpersoner, forældre og civilsamfund".

Den samme pointe blev understreget af dagens sidste oplæg, hvor advokat og formand for Foreningen Digitalt Ansvar, Miriam Michaelsen, fortalte om den virkelighed, som unge mennesker befinder sig i, når de udsættes for digitale blufærdighedskrænkelser. Dette oplæg blev suppleret af en ung kvinde, som selv har været offer for deling af nøgenbilleder på nettet – en oplevelse, der åbenlyst havde sat dybe spor i hendes liv og tilværelse. Miriam Michaelsen pointerede, at voksne skal gå forrest og lære børn og unge, at man ikke deler billeder af andre på nettet uden deres samtykke. Offeret krænkes hver eneste gang det samme billede bliver delt eller kommenteret – og krænkelserne kan betyde, at offeret med tiden udvikler post-traumatisk stress, angst eller depression.


Voksne skal tage børns problemer alvorligt

De mange forskellige oplæg på Børns Vilkårs årsmøde understregede en fælles, overordnet pointe: At voksne skal turde se, lytte, spørge og interessere sig for børn og unges situation. De voksne skal turde reagere og blande sig – og de skal tage børnenes problemer alvorligt. Dette gælder både fagpersoner, forældre og civilsamfund. Vi skal ikke være bange for at spørge ind til børn og unges liv: Ofte er det, børnene har brug for, netop en anerkendelse af deres situation og deres problemer.


Se Børns Vilkårs sammenfatning af årsrapporten om svigt af børn i Danmark her:


Læs også:

Center for Børnelivs forskningsbaserede nyhedsbrev: Sex-adfærd på nettet - nye dimensioner og dilemmaer i ungdomsliv.


 

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev