Skrevet af 

”Mennesket bag professionen” – en psykolog med fokus på forældrekonflikter sætter følelser på dagsordenen

Som tredje foredragsholder i foredragsrækken ”Mennesket bag professionen” åbnede psykolog og børnesagkyndig Jane Bækgaard d. 9. januar op for følelserne, som bor i os alle – både som personer og som fagpersoner, der arbejder med børn og familier.

 

Jane B oplæg 1

Foto: Cecilie Skovgaard-Petersen

Fagpersoner må være i god kontakt med sig for at støtte konfliktramte forældre   

Eftermiddagens foredrag ved psykolog og børnesagkyndig Jane Bækgaard blev indledt med et spørgsmål til foredragets deltagere. Jane ville nemlig gerne vide, om deltagerne var bekendt med vores to mest automatiske funktioner - åndedrættet og tankerne. Åndedrættet fungerer som bindeled mellem vores tanker, følelser og sanser, og derfor er det et vigtigt omdrejningspunkt for Jane at gøre de mennesker, hun arbejder med, bevidste om deres egen energi såvel ”oppe i hovedet” som ”nede i kroppen”. Ifølge Jane Bækgård er denne bevidsthed også vigtig for fagpersoner, der arbejder med skilsmissefamilier i højkonflikter. Det er nødvendigt at være i kontakt med sig selv og kunne sanse omverdenen – fordi disse fagpersoner arbejder med forældre, der netop er ude af kontakt med sig selv, og som – uden at ville det – kommer til at gøre hinanden til dårligere forældre.

Jane understreger, at det er værdifuldt for fagpersoner at kunne lytte til begge sider – erfaringen har nemlig lært hende, at der ofte findes forståelige følelser og ræsonnementer bag menneskers mest uforståelige handlinger. Derfor har Jane gennem sit arbejdsliv haft som mission at forsone forældre mere end de er klar til - for børnenes skyld.

”Jeg har fået et fint indblik i et andet fagområdes arbejdsfelt og forståelse for vigtigheden af at kunne være i sig selv i sit arbejde.” Deltager

foto cit pix

Følelser lyver ikke

Under foredraget lod Jane sig guide af deltagerne i forhold til den retning, som foredraget tog. På den måde kom snakken ind på den hårfine balance mellem følsomhed og professionalitet, som kræves i arbejdet med børn, der har det svært. Jane billedliggjorde denne balance med en kappe, som alle bærer. Der kan være huller i kappen, som har betydning for, hvor meget man lader sig påvirke – men kappen kan også forvandle sig til en brynje. Netop brynjen opfordrede Jane deltagerne til at være opmærksomme på i deres arbejde. Følsomhed er en kæmpe kvalitet – hvis vi tør stå ved den! Når vi forklarer og forsvarer os, gør vi os selv forkerte. Vi skal sige ting, som de er, samt stå ved og vise, hvordan situationer påvirker os, fordi det giver tryghed for de mennesker, vi arbejder med – ikke mindst fordi fagpersoner ofte opfattes som rollemodeller af de mennesker, de arbejder med.

”Barnet er taberen ind i konfliktsager mellem forældre. Hvem ser barnet? Har jeg en kappe på i mit arbejdsliv – ser de mig som den, jeg er? Kan jeg være professionel og vise følelser? Er jeg tryg ved mine egne følelser, og kender jeg mig selv?” Deltager

Gennem sit liv har Jane tilegnet sig stor erfaring, som hun delte med aftenens deltagere. En vigtig erfaring var, at børn altid bærer deres mor og far i deres hjerte. I konflikter mellem forældre vil børn således oftest reagere med seks forskellige mønstre:

  • Med ansvar
  • Som en østers
  • Med afstand
  • Som linedanser
  • Som partifælle
  • Som kaktus

Det er vigtigt, at fagpersoner gør sig bevidste om, hvordan det enkelte barn reagerer, så de kan tilpasse hjælp og støtte til barnets behov. Barnets rolle kan også bidrage med vigtig viden om konflikten. Janes personlige og faglige mission er at sige højt og klart til forældre i højkonfliktskilsmisser, at børnene ikke kan tåle, at deres mor og far ikke kan hilse på hinanden. Denne mission – og dette ansvar – gav Jane afslutningsvis videre til deltagerne: Vi skal med vores faglighed turde tale med klarere røst - med udgangspunkt i børnenes tarv.

Jane B oplæg 3

Foto: Cecilie Skovgaard-Petersen

Tidlig interesse i at forstå følelser 

Som barn voksede Jane op i en konfliktfri familie – med undtagelse af, når der var valg! Med en kommunistisk orienteret far og en konservativ mor oplevede hun på egen krop, hvad det vil sige at være splittet som barn mellem mor og far – og hun reagerede på en måde, som hun i dag selv betegner som mægler.

Jane studerede først til pædagog. På dette studie oplevede hun, hvordan en underviser ”så lige igennem” hende. Oplevelsen gav hende lyst til at læse psykologi, og hun fortsatte sit arbejde som pædagog, mens hun studerede videre. På den måde opbyggede Jane faglige erfaringer og fik udviklingspsykologien helt ind under huden allerede under studietiden.

Siden har hun engageret sig i børn bl.a. på børnepsykiatrisk afdeling i Frederiksborg Amt, som privatpraktiserende praksispsykolog med fokus på kropsorienteret psykoterapi og gennem de seneste 10 år som børnesagkyndig i Lyngby Ret samt tilknyttet projektet ”Børn i retten”.

”Synes, det var vildt spændende og givende. Gav mig mange tanker… og vil tænke mere på min vejrtrækning!” Deltager

Janes egen historie har medvirket til, at hun i sit arbejde i dag tager udgangspunkt i, at forældre gør det bedste, de kan – uanset om det er helt galt. Der er en mening med smerten i livet. Jane har ofte oplevet, at smerten kan blive omsat til den største styrke eller til et decideret livskald hos de mennesker, hun har mødt i sit arbejdsliv.

 

Læs mere om de næste foredrag i ”Mennesket bag professionen” og tilmeld dig her.

cit bill pix

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev